Gå til hovedindhold

Motion gavner dit humør

Motion gavner dit humør: Dame sidder på jorden og strækker ud.
Motion gavner dit humør, og den største bivirkning er, at du får mere energi og overskud, bliver gladere samt får en sundere fysisk. Så mon ikke det bare er om at komme afsted.

Motion gavner dit humør

Forbindelsen mellem et godt fysisk helbred og godt psykisk helbred er efterhånden veldokumenteret. Fysisk aktivitet kan øge vores mentale trivsel gevaldigt, uanset alder – og kan både øge oplevelsen af positive emotioner samt føre til større livstilfredshed. Derudover viser undersøgelser, at bare 16 ugers fysisk træning kan være lige så effektiv som medicinsk behandling, når det kommer til at reducere depression hos ældre. Her bør det dog understreges, at effekten fra den medicinske behandling indtrådte hurtigere end træningseffekten, men efter 16 uger var begge metoder, træning og medicinsk behandling, lige effektive. 
 

Videnskaben siger

  • Vi skal op på mindst 7.500 skridt om dagen for at være fysisk aktive. De 7.500 skridt om dagen er både forbundet med lavere BMI, reduceret taljemål samt nedsat risiko for depression. 
  • De nyeste data viser, at 34 procent af den voksne danske befolkning rører sig for lidt, mens samme data for 2007-2008 viste, at 31procent af danskerne rørte sig for lidt. 
  • Det faldende aktivitetsniveau, der giver udslag i statistikken, beror på, at kvinderne er blevet mindre fysisk aktive, imens statistikken for mænd ikke har ændret sig. Den stillesiddende livsstil vinder derved langsomt over den mere aktive livsstil, og samtidig er andelen af aktive danskere, især kvinderne, faldende.