Gå til hovedindhold

Bikiniklar?

Alle der har en bikini er jo bikiniklar, men vil du alligevel gerne stramme lidt op inden du smider tøjet? Så får du her et 5-dagsprogram, der strammer kroppen op, alle de rigtige steder :-)

Alle der har en bikini er jo bikiniklar, men vil du alligevel gerne stramme lidt op inden du smider tøjet? Så får du her et 5-dagsprogram, der strammer kroppen op, alle de rigtige steder :-)

Vil du opnå hurtige resultater, må du gå i gang med det samme og være vedholdende. Hvis du følger dette 5-dagsprogram vil du kunne se resultat af den svedige indsats i løbet af fire-seks uger. 

 

*Se beskrivelsen af øvelserne efter programmet. 

Dag 1

10 benbøjninger 

10 armstrækninger

Gentag fem gange
 

Dag 2

Pause

 Dag 3

6 benbøjninger

6 armstrækninger

Skift hele tiden mellem de to øvelser efter seks gentagelser – i alt 10 minutter.
 

Dag 4

Pause
 

Dag 5

50 benbøjninger

30 armstrækninger

Lav så mange gentagelser i træk, som du kan. Hold pause og forsæt, lige så snart du kan igen. Når du er færdig med benbøjningerne, går du til armstrækningerne.

Begynd forfra!

Læs også: 10 tips til en sund sommer

*Armstrækninger

Stå på alle fire på gulvet. Sug maven ind mod rygsøjlen, så mavemusklerne støtter rygsøjlen. Armene placeres bredt uden for skulderbreddes afstand. Hold hovedet i naturlig forlængelse af rygsøjlen og sørg for, at kropsvægten er fremme på armene og ikke på benene.

Bøj så ned i armene, til næsen rører gulvet. Stræk armene igen. Husk at holde kropsvægten fremme på armene! Sæt eventuelt knæene på en sammenrullet træningsmåtte eller et sammenrullet håndklæde.

*Benbøjninger

Stå i lille bredstående med fødderne pegende skråt ud til siden. Stå med god kropsholdning og spænd en smule i maven. Bøj så ned i knæene, til du kan nå gulvet med fingerspidserne. Tjek, at knæene peger i samme retning som fødderne, så du ikke vrider i knæene. Stræk benene til udgangsstilling igen.

Birgitte Nymann

Birgitte Nymann er uddannet i idræt og har arbejdet med formidling af kost, træning og livsstil siden 1993. Hun har skrevet om motion og velvære i Ude og Hjemme siden 2011 og er desuden foredragsholder og forfatter til en række bøger.

Detox: Sæt skub i kuren

Læs mere om