Gå til hovedindhold

Grøntsags-lasagne

Grøntsags-lasagne med squash, peberfrugt og spinat
Her får du Julie Berthelsens sunde grøntsags-lasagne. Kødet er udskiftet med en masse gode grøntsager og så indeholder lagsagnen både en lækker tomatsovs og en ostesovs.
4 personer
 

Ingredienser til grøntsags-lasagne:

250 g spinat (optøet fra frost)
250 g fuldfed flødeost naturel
Salt og peber
1 spsk. olivenolie eller smør til fadet
2 små squash
2 røde peberfrugter
Ca. 10 lasagneplader
 
Tomatsauce:
2 store hakkede løg
2 knuste fed hvidløg
1 stor, groftrevet gulerod
1 spsk. olie
1 spsk. revet citronskal (usprøjtet)
2 dåser hakkede tomater
1½ spsk. finthakket frisk oregano
Salt og peber
 
Ostesauce:
25 g smør
1½ spsk. mel
4-5 dl kogende letmælk
75 g friskrevet parmesan
Salt og peber
Evt. revet muskatnød
 
 

Fremgangsmåde

Pres spinaten fri for væde.
Rør den sammen med ost, salt og peber.
Skær squash og peberfrugt i skiver.
Steg løg, hvidløg og gulerod i olien.
Kom de øvrige ingredienser i.
Smag til med salt og peber og lad saucen småkoge i 10 min., til den har en tyk konsistens.
Smelt smørret i en kasserolle.
 
Kom melet i og pisk det sammen.
Hæld derefter mælken i lidt ad gangen, rør den ud i melbollen og sørg hver gang for, at evt. klumper røres ud.
Der skal røres rundt med god kraft.
Fortsæt, indtil du har en tyktflydende sauce.
Lad den småkoge i 5 min. og tjek, om den ”melede smag” er væk efter kogning.
Tilsæt dernæst parmesanost samt salt, peber og evt. revet muskatnød efter smag.
Tag ostesaucen af varmen og lad den stå med låg på, indtil du skal bruge den til opbygningen af din lasagne.
 
Smør et ovnfast fad (gerne 20 x 25 cm) med olie eller smør.
Læg dernæst et lag lasagneplader i bunden.
Dæk laget med en tredjedel af ostesaucen.
Fordel skiver af peberfrugt og squash over ostesaucen og bred halvdelen af tomatsaucen over disse.
Læg et nyt lag lasagneplader og dæk dem med spinatblandingen, en evt. rest af peberfrugt- og squashskiverne, resten af tomatsaucen samt en tredjedel af ostesaucen.
Læg det sidste lag lasagneplader på og fordel resten af ostesaucen på toppen.
Lad lasagnen stå og trække i ca. 30 min.
Bag den derefter i 45 min. ved 200° over- og undervarme.
 
TIP
Du kan også lave en skøn lasagne med aubergineplader i stedet for pastaplader.