Gå til hovedindhold

Kostplan til 8 Timers Kuren

8 timers kuren - Kostplan
En dag på 8 Timers Kuren kan tage udgangspunkt i denne kostplan.

Nedenfor får du eksempel på en kostplan til 8 Timers Kuren

8-Timers Kuren er en amerikansk udviklet slankekur, hvor du må spise, hvad du vil, 8 timer om dagen, så længe du faster de efterfølgende 16 timer. Til gengæld garanterer denne slankekur et vægttab på op til 5 kilo om ugen.

Når du følger 8-Timers Kuren må du egentlig spise, hvad du vil - slankekuren er dog ikke en opfordring til at begynde at spise mere usundt. Sund mad er stadig den bedste.

Hent vores guide til 8 Timers Kuren her

Følg linket og få 8 supersunde madvarer til 8 Timers Kuren

Du kan også få 8 gode råd til at følge 8 Timers Kuren her

En dag på 8-Timers Kuren kan tage udgangspunkt i denne kostplan

Morgenmad på 8 Timers Kuren

Kaffe eller te, en portion havregryn med friske bær og mælk, et stykke toastbrød med ost eller marmelade, lidt frisk frugt.

Eller:

Scrambled æg på toast:
 
2 æg, 2 stykker fuldkornstoast, 1 stor tomat i kvarte, 1 glas appelsin- eller grapefrugtjuice.
 
Grill tomaten og scrambl æggene på panden i en smule olie. Server æggene på ristet fuldkornstoast sammen med et glas friskpresset juice og kaffe eller te.

Yoghurt med friske bær:

200 g fedtfattig græsk yoghurt, 150 g friske bær efter eget valg, evt. en håndfuld mysli.

Hak de fleste af bærrene og bland dem med yoghurten. Pynt med resten af bærrene og eventuelt mysli. Server gerne med friskpresset juice og kaffe eller te.sssssssssssssssssssssFormiddag: Et stykke rugbrød, en stor håndfuld nødder, frisk frugt – eller måske et stykke chokolade.

Frokost til 8 Timers Kuren

To stykker pizza og salat, eventuelt en smootie. En lille snack, du selv vælger.

Eller:

Laks på knækbrød:

100 g afdryppet, laks fra dåse, agurk i tern, 1 tsk. revet peberrod, 1 tsk. mayonnaise, 1 tsk. cirtronsaft, lidt klippet purløg, 2 stykker knækbrød, salt og peber.

Bland laksen med agurk, peberrod, mayonnaise og citronsaft. Krydr med salt og peber. Server laksesalaten med to stykker knækbrød.

Sushi:

En bakke med 6 eller 8 stykker sushi efter eget valg.

1 æble.

Eftermiddag: Et par gulerødder, en skive knækbrød med peanutbutter eller pålægschokolade eller noget
helt tredje.

Aftensmad til 8 Timers Kuren

Du kommer nok til at spise noget tidligere, end du plejer. Spis dig godt mæt, da du jo bagefter går ind i faste-perioden på 16 timer. Spis for eksempel en god bøf med salat og nye kartofler. Du kan godt tage et glas vin til – og eventuelt en dessert, hvis du kan klemme mere ned.

Ovenstegt laks:

100 g laksefilet, lidt olivenolie, lidt citronsaft, 60 g langkornede ris, ½ tsk. smør, hakkede forårsløg, dampede grøntsager efter eget valg, salt og peber.

Læg laksen på et stykke folie, pensl med en smule olie, dryp med citronsaft, krydr med salt og peber. Pak folien omkring laksen. Steg den i ovnen ved 200° i cirka 20 minutter. Server med kogte ris blandet med lidt smør og hakkede forårsløg samt eventuelt blandede, dampede grøntsager.

Stegt kød med kartofler:

120 g lyst, stegt kød efter eget valg, gerne kylling, kalkun eller kalvekød, 2 mellemstore kartofler, grøntsager efter eget valg.

Steg kød og skivede kartofler i ovnen eller på panden i en smule olie. Kog grøntsagerne og server dem til.

Letliv.dk's opskrifter til 8 Timers Kuren

Leder du efter en hovedret, frokost eller dessert?

Du finder alle vores opskrifter til 8 Timers Kuren her

8 supersunde madvarer til 8-Timers Kuren

På 8-Timers Kuren må du egentlig spise, hvad du vil - men det anbefales, at du, som udgangspunkt, holder dig til sunde madvarer.

Her får du en liste over supersunde madvarer til 8-Timers Kuren

 

 

Læs mere om