Gå til hovedindhold

Wrap med kylling og kål

Wrap med kylling og kål
Den tager ikke lang tid at lave, den er nem at have med på madpakken og den kan tilmed være rigtig sund, hvis du bare putter de rigtige ingredienser i. Det er selvfølgelig en sund wrap, der er på menuen i dag!
4 personer

Ingredienser til wrap med kylling og kål:

Krydret kylling:
400 g kyllingefilet
1 tsk. spidskommen
1 tsk. paprika
½ tsk. salt
1 spsk. citronsaft
1 spsk. olivenolie
 
Kålsalat:
500 g rødkål
¼ tsk. salt
2 spsk. citronsaft
Yoghurtdressing
4 dl skummet- eller letmælksyoghurt naturel
1 fed hvidløg
¼ tsk. salt
 
Tilbehør:
150 g fuldkornsris
1 rødløg
6 fuldkornswraps (ca. 420 g)
 

Fremgangsmåde

Krydret kylling:
Skær kyllingekødet i tynde strimler.
Bland de øvrige ingredienser og vend kødet i blandingen.
Opvarm en stor slip let-pande og brun kødet heri på alle sider på panden.
 
Kålsalat:
Snit kålen fint og kram den med salt og citronsaft.
 
Yoghurtdressing:
Rør yoghurten med presset hvidløg og salt.
 
Tilbehør:
Kog risene som angivet på emballagen.
Snit rødløget fint.
Varm wrappene som angivet på emballagen.
Fordel kålsalat, rødløg, ris og kylling på wrappene.
Dryp dressingen oven på fyldet og rul wrappene fast sammen.
Pak dem evt. i bagepapir.
 
Tip: I stedet for rødkål kan du bruge hvidkål, spidskål eller grønkål eller en blanding af flere slags kål.
 
Energi pr. person
2700 kJ (650 kcal)
Kulhydrat: 92 g
Fedt: 15 g, heraf mættet fedt: 2,5 g
Frugt og grønt pr. person ca. 150 g