Gå til hovedindhold

Lones græske frikadeller i ovn med tzatziki

Opskriften på frikadeller i ovn og tzatziki er indsendt af Lone Hyldgaard.

I denne opskrift på Middag a la Grækenland til Dukan kuren får du de dejligste græske frikadeller i ovn krydret med persille, oregano og hvidløg samt fetaost. Og selvfølgelig følger der en dejlig tzatziki med. Opskriften på græske frikadeller i ovn og tzatziki er indsendt af Lone Hyldgaard.  

 

Opskrift til fase 2 i Dukan-kuren

PG = Protein / Grøntsager

(4 portioner græske frikadeller i ovn)
 

Ingredienser - græske frikadeller i ovn

Frikadeller

750 g hakket kalv og flæsk,

3-7 %

2 æg

1 dl skummetmælk

1 spsk. maizenamel

1 finthakket løg

¾ tsk. peber

1 håndfuld finthakket persille

2 finthakkede fed hvidløg

2 tsk. oregano

120 g fetaost, 5 %

Grov tzatziki

250 g fromage frais

400 g agurk

2 finthakkede fed hvidløg

1 nip salt og peber

Tomatsalat

4 solmodne tomater

1 spsk. balsamicoeddike

Friskkværnet peber

1 finthakket løg

2 spsk. klippet purløg

1 lille håndfuld basilikumblade

Fremgangsmåde - græske frikadeller i ovn

Græske frikadeller:

Kom alle ingredienserne i en skål og rør dem til en ensartet fars. Form farsen til frikadeller med spiseske og læg dem på en plade med bagepapir. Steg dem i en 160° varm ovn i ca. ½ time. De kan evt. forinden brunes på en pande, der er smurt med lidt olie. Steg derefter frikadellerne færdige i ovnen (22-25 min.).

Grov tzatziki:

Kom fromage frais i et kaffefilter og lad den dryppe igennem i 1-2 timer.
Flæk agurken og skrab kernerne ud. Skær agurken i tynde skiver. Rør fromage frais, hvidløg og 1 nip salt sammen. Vend agurken i og smag til med peber.

Tomatsalat:

Skær tomaterne i skiver. Dryp eddike over. Krydr med peber. Strø løg, purløg og basilikumblade ovenpå.

TIP
Farsen til de græske frikadeller i ovn indeholder 2 tolererede fødevarer (maizenamel og fetaost). Dem må duhøjst få to af pr. dag.
 

 

Læs mere om