Gå til hovedindhold

Grillet flankesteak med grøn ærtehummus

South beach kuren: Sund aftensmad - Grillet flankesteak med ærtehummus
Tænd op under grillen og smagsløgene med en kombination af mør, grillet flankesteak og sommerlig grøn ærtehummus.

Grillet flanksteak med grøn ærtehummus

 
(2. pers.)
470 kcal
Tid: 30 min. 
 

Ingredienser - grillet flanksteak med ærtehummus

250 g ærter, evt. frost
1 ds. kikærter
1 fed hvidløg
1 spsk. tahin
1 tsk. stødt spidskommen
2 spsk. citronsaft
Salt og peber
300 g okseflanksteak
½ tsk. grønne peberkorn
1 fed hvidløg
Groft salt

Er du vild med grillet flankesteak, så prøv også grillet lammesteak

Fremgangsmåde - grillet flanksteak med ærtehummus

Blend ærter, kikærter, hvidløg, tahin, spidskommen og citronsaft i en foodprocessor eller en multihakker til en cremet hummus og smag til med salt og peber.
 
Knus peberkorn, hvidløg og salt i en morter og drys blandingen over kødet. Lad det trække lidt.
 
Grill kødet 3-5 min. på hver side afhængig af tykkelse.
 
Skær kødet i tynde skiver på tværs af kødtrådene og anret på en bund af hummus og drys gavmildt med en god blanding af spæde salater og krydderurter.