Gå til hovedindhold

Blomkålssuppe med fiskespid

blomkålssuppe med spyd af citron, rejer og torsk
Denne lavkarbo blomkålssuppe smager skønt og indeholder kun 270 kcal. Perfekt som forret til nytårsaften.
(3 pers.)

Ingredienser til blomkålssuppe med fiskespid:

2 fed hvidløg
1 chili
1 spsk. olie
600 g blomkål
5 dl grøntsags- el. kyllingebouillon
1 ds. mager kokosmælk
200 g torskefilet
100 g tigerrejer
1 citron
Salt og peber
 
 
I det nye Familie Journal nummer 52, får du et lavkarbo tillæg med mange flere sunde opskrifter til det nye år

Sådan laver du suppen

Hak hvidløg og chili groft og svits dem i olien.
Tilsæt blomkål i mindre stykker og lad dem svitse med i 2 min.
Hæld bouillon og kokosmælk over og lad suppen koge i 10 min.
Skær torskekødet i små tern, skyl tigerrejerne og skær citronen i skiver.
Sæt fisk, rejer og citron på 6 spid og steg dem på en grillpande i 3 min på hver side.
Purér suppen med en stavblender og smag den til med salt og peber.
Servér suppen med spiddene.
 
Prøv også: LCHF kransekage