Gå til hovedindhold

Broccolisalat med bacon

Nem og lækker broccolisalat med bacon, som kan spises alene eller som tilbehør til aftensmaden.

Opskrift på broccolisalat med bacon

Her får du opskriften på en nem og lækker broccolisalat, som kan spises alene eller som tilbehør til aftensmaden. Den her salat er perfekt til dig som ellers ikke er så meget til grøntsagen, da ingredienserne tilsammen bare smager rigtig godt!

Vil du gerne leve fedtfattigt, kan du med fordel bytte creme fraichen ud med skyr. 

LÆS OGSÅ: Sådan koger du broccoli

Ingredienser - Broccolisalat med bacon

150 g bacon i tern

500 g broccoli

1 rødløg

50 g tørret tranebær

2 dl syrnet fløde eller creme fraiche

1/2 spsk. agave sirup eller yacon sirup

Salt og peber

PRØV OGSÅ: LCHF yoghurt med broccoli

Fremgangsmåde - Broccolisalat med bacon

Steg baconternene sprøde på en tør pande ved høj varme og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Skyl broccolien og del toppen i mindre buketter, skræl stokken og skær den i små tern.

Hak rødløget og bland det med broccoli og tranebær.

Rør fløden med sirup og smag til med salt og peber.

Hæld dressingen over broccoliblandingen, drys med ristet bacon og server din broccolisalat.

Tip: Du kan købe yacon sirup her >>

 

PRØV OGSÅ: Græske frikadeller med grov tzatziki og broccolisalat

Artiklen indeholder affiliate links.

Broccoli er en af verdens sundeste grøntsager af kåltypen. Broccoli er rig på rig på A-vitaminer, C-vitaminer, visse B-vitaminer, E-vitaminer og jern. 

Sammen med bacon, creme fraiche, løg og tranebær ændres smagen af broccoli, så selv dem der ellers ikke er til grøntsagen, kan spise denne broccolisalat med bacon. Man får stadig alle de mange fordele ved den sunde grøntsag. 

Hvis man gerne vil have et mere fedtfattigt alternativ til creme fraiche i sin broccolisalat, kan man vælge skyr eller fraiche 8 %.