Gå til hovedindhold

Strawberry cheesecake-crumble

En drøm af en strawberry cheesecake til dig, der er på LCHF!

En drøm af en strawberry cheesecake til dig, der er på LCHF!

Denne cheesecake skæres ud i små barer og serveres fra fryseren - men ikke iskold. Disse strawberry cheesecake-barer er både velegnede til LCHF og glutenfri. Velbekomme!

Her får du en anden populær version af en LCHF-strawberry cheesecake

Ingredienser til strawberry cheesecake-crumble

Fyld

5 dl. fløde

2 æggehvider

Sukkererstatning svarende til 80 gram flormelis (her: 50 gram Perfect Fit fra Isis)

110 gram philadelphia

Marinerede jordbær

400 gram jordbær

1 spsk. agavesirup eller yaconsirup

1 spsk. citronsaft

Crumble

160 gram mandler

60 gram mandelmel

75 gram blødt smør

Fremgangsmåde til strawberry cheesecake-crumble

Marinerede jordbær

Skær jordbærrene i små stykker og læg i en frysepose sammen med 1 spsk. agavesirup og 1 spsk. citron. Luk posen, omryst og læg i køleskabet, hvor det skal marinere i en time.

Crumble

Forvarm ovnen til 175 grader.

Smør dit fad og læg samtidigt 75 gram smør frem, så det bliver blødt.

Blend mandlerne - de behøver ikke være blendet helt fint. Rør mandelmel, blendede mandler og blødt smør godt sammen.

Pres 2/3 af din crumble ned i bunden af fadet og sæt i ovnen i ca. 15 min. indtil den er gylden. Tag ud og lad den køle af.

Fyld

Pisk flødeskummen til let skum. Bland langsomt philadelphia og "flormelis" i flødeskummet. Tilføj de marinerede jordbær.

Pisk æggehviderne, og fold dem forsigtigt sammen med fyldet, uden at slå for meget luft ud.

Fordel fyldet på den afkølede bund og fordel resten af din crumble over.

Overdæk med husholdningsfilm eller lignende og sæt i fryseren i 3 timer.

Skær stykkerne ud og lad dem hvile i en times tid inden servering.

Tip!

Når du skærer stykker ud til servering, kan det være en god ide at dyppe din kniv i kogende vand, og tørre den af imellem hver udskæring.

Prøv også: LCHF-blårbærpannacotta

Prøv også: LCHF-bountybar

Læs mere om