Gå til hovedindhold

Karry-citron-suppe med spinat og linser

Karry citron suppe med ris og linser i meleret skål
En vitaminrig suppe med spinat - masser af power og smag. Tilbered gerne en større portion og frys ned, så du har til flere kolde dage.

Karry-citron-suppe med ris og linser

2 pers.

Tid: 30 min. 

Ingredienser

1 løg

1 tsk. god karry

1 spsk. olivenolie

½ økologisk citron i tynde skiver

1 liter hønsebouillon

200 g snittede porrer

150 g frisk spinat

150 g kogte ris

150 g kogte linser, 

evt. fra dåse

Salt og peber

100 g groft brød

Alternativ til suppe med spinat, citron og karry: Tomat suppe med bagte tomater

Fremgangsmåde

Hak løget og svits det i olie sammen med karry. Tilsæt citron og bouillon og bring det hele i kog.

Kom porrer, spinat, ris og linser ved og kog 4-5 min. Smag til med salt og peber og servér suppen rygende varm med groft brød til.

Få også opskriften på: Suppe med grøntsager og dampet torsk 

Energi pr. person: 467 kcal. 

Fordelt på:

fedt 21 % 

protein 20 %

kulhydrat 59 %