Gå til hovedindhold

Madplan til suppekuren

Her får du en nem madplan til suppekuren, med forslag til morgenmad, frokost, mellemmåltid og aftensmad

Morgenmad: Du må spise 200 kalorier til morgenmad. Spis enten: En skive fuldkornsbrød smurt med 1 tsk. fedtreduceret smør (et blandingsprodukt som f.eks. Kærgården), 50 g kogt skinke, 1 lille æble skåret i skiver.

Eller: 1 fuldkornsbolle smurt med 1 tsk. fedtreduceret smør. Læg et salatblad, en skive ost, maks. 30 % fedt og et par skiver tomater i bollen. Krydr med peber.

Frokost og aftensmad: Det er vigtigt, at du spiser en portion suppe a 300 ml til frokost og aftensmad. Er du meget sulten, er 3 portioner om dagen tilladt. Sørg for, at der går 4 timer mellem suppemåltiderne. Du kan f.eks. spise en portion klokken 12, 16 og 20. Så vil du helt sikkert ikke føle sult.

Læs også: Vidste du, at du kan stoppe sukkertrangen med dette stof?

Mellemmåltid: Spis enten: 150 g yoghurt (maks. 1,5 % fedt) med 100 g frisk frugt (f.eks. pære eller banan) Eller: 2 spsk. havregryn blandes med 2 spsk. cornflakes (uden sukker) Pil og skær en appelsin i stykker og kom den op i samme skål. Hæld 1 kop eller 100 g drikkeyoghurt (maks. 1,5 % fedt) i skålen og rør det hele rundt.

Lyst til chokolade? Det kan være svært at slippe af med sin sukkertrang under en kur. Lav en kop varm te med vaniljesmag, og det vil hurtigt bremse din lyst til sukker.

Derfor virker suppekuren

Opskrift til suppekuren

Fordele ved suppekuren

Suppe indeholder færre kalorier end andre måltider. Det ser også visuelt ud af mere i en skål, så du rent mentalt føler, at du må spise mere end på andre traditionelle slankekure.

– Selv om du kun spiser suppe, får din krop stadig de næringsstoffer, den har behov for, og sulter ikke. Det betyder, at du undgår, at vægten pludselig står stille i løbet af kuren.

– Suppen er en varm spise, der gør, at du spiser langsommere. Det betyder, at du når at registrere, hvornår du er mæt og ikke har brug for at spise mere.

LÆS OGSÅ: Test af maskiner til grøntsagsspaghetti