Gå til hovedindhold

Suppe med brombær, hindbær og estragon

Suppe med brombær, hindbær og estragon
En frisk suppe/smoothie er en god måde at starte dagen på. Og er du begyndt på suppekuren er denne opskrift lige til dig.

2 peronser 

Ingredienser til suppe med bær og frugt

75 g frosne brombær*
125 g frosne hindbær*
1 stor banan, ca. 95 g
1 usprøjtet citron
1 dl gulerodssaft
2½ dl usødet mandelmælk, alternativt anden nøddemælk
1½ stor spsk mandelsmør, alternativt anden nøddesmør, ca. 75 g
½ tsk. vaniljepulver
1 spsk. koldslynget honning
1 lille håndfuld estragon, lidt mere, hvis du elsker smagen
1 nip Himalayasalt
 

Fremgangsmåde

Kom brombær, hindbær, banan, fintrevet citronskal, gulerodssaft, mandelmælk, mandelsmør, vaniljepulver og honning i en blender.
Skyl og slyng estragon, og kom også det og salt i blenderen.
Blend, til du har en cremet suppe.
Suppen smager allerbedst frisklavet, men hvis du har travlt eller ønsker at tage en halv portion med som mellemmåltid, kan den godt laves aftenen før, du skal spise den.
Opbevar den i køleskabet.
 
Tip: Du kan bruge 75 g nødder i stedet for nøddesmørret.
 
Næringsindhold
Energi: 337 kcal
Protein: 7,8 g
Fedt: 12 g
Kulhydrat: 53,5 g
Kostfibre: 8 g
 
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man koger alle frosne bær i to minutter før brug.
Det gælder især til små børn og gamle mennesker.
Du kan vælge at gøre således: Kog bærrene op, lad dem koge to minutter og hæld dem i en skål til afkøling.
Når de er helt afkølet, er de klar til brug, men tilsæt da også en håndfuld isterninger til suppen og frys evt. på forhånd den banan, der indgår i opskrifterne, i skiver. Alternativt kan du fryse bærblandingen igen, det gøres lettest fladt i fryseposer, for så går det hurtigt, og så er de nemme at ‘brække af’ til senere brug.