Gå til hovedindhold

13 tips: Sådan holder du dig frisk uden kaffe

Mange voksne danskere sover mindre end syv timer per nat, og det er i underkanten for de fleste – især i forbindelse med et vægttab, da træthed let fører til de hurtige og usunde løsninger.

Mange voksne danskere sover mindre end syv timer per nat, og det er i underkanten for de fleste især i forbindelse med et vægttab, da træthed let fører til de hurtige og usunde løsninger.

For ikke at tumle søvndrukken rundt i dagtimerne holder mange sig kørende med stimulanser. Først og fremmest kaffe, men også koffeinholdige energidrikke er populære.

13 gode råd til at holde dig frisk

... i dagtimerne – også selv om du har sovet for lidt eller for dårligt:

● Først vil jeg påpege, at den eneste ordentlige løsning på træthed er at sove bedre. For de fleste sker det nemmest ved at gå tidligere i seng. Den mest effektive måde at gennemføre det projekt på er at slukke for tv, mobiltelefon og computer fra klokken 20 samt dæmpe belysningen.

● Du bliver mere frisk af 10 minutters rask gang end af at spise en chokoladebar. Snacken giver et hurtigt energitilskud, men en time senere føler du dig træt igen. Derimod giver gåturen dig mere energi de følgende timer,  når det iltrige blod strømmer gennem hjernen og kroppen.

● Skab masser af bevægelse i arbejdsdagen: Stå op, når du taler i telefon, og tag altid trappen. Hver gang du har et valg mellem aktivitet og inaktivitet, bør du gøre det, der skaber mest bevægelse.

Læs også: 5 grunde til at du ikke taber dig

● Snup om muligt en kort middagslur, optimalt 15-25 minutter. Jobbet tillader dig næppe at lægge dig hen over skrivebordet, men blot at sidde 10 minutter med lukkede øjne, måske i frokostpausen, gør underværker.

● Hvil øjnene. Vedvarende fiksering af blikket på computerskærmen udmatter øjnene og øger træthed og søvnighed. Kig væk fra skærmen et par minutter, så øjenmusklerne kan slappe af.

● Langvarigt monotont arbejde er gift for vågenheden, så skift mellem
opgaver og aktiviteter, uanset om du er på arbejde eller hjemme.

● Sunde snacks giver energi, mens sukkerbomber får blodsukkeret til at køre op og ned. Gode valg er eksempelvis peanutbutter på en fuldkornskiks eller selleristav, yoghurt med nødder, frisk frugt eller snack-gulerødder.

● Nogle gange bliver man træt af at tale, men du kan også benytte samtalen til at sætte sving i hjernevindingerne. Samtaler med substans holder dig vågen. Selv politik kan virke opkvikkende.

● Sørg for god belysning på arbejdspladsen, og få så meget dagslys som muligt. Placer om muligt dit skrivebord ved et vindue. Især naturligt udendørslys øger vågenheden.

● Dybe vejrtrækninger øger iltmængden i kroppen og forbedrer både hjernen og kroppens præstationer. Træk vejret med maven, ikke med brystkassen. Sid med ret ryg, og lav denne øvelse 10 gange: Læg den ene hånd på maven lige under ribbenene og placer den anden på brystkassen. Træk vejret dybt ind gennem næsen med maven, og mærk hånden blive skubbet ud. Brystkassen skal forblive i ro. Ånd nu ud gennem munden med spidsede læber, som om du fløjter.

● Dehydrering gør dig træt, så drik rigeligt med vand. Suppler med frugter og grønsager med højt vandindhold.

● Vær varsom med at træne for tæt på sengetid, da kroppen bagefter kan have svært ved at slappe af.

● Hold pause, hvis du bliver træt under bilkørsel, for det kan være lige så farligt som at være påvirket af alkohol. Typiske forsøg på at holde sig vågen med åbne vinduer og høj musik er ingen løsning. Kør i stedet ind på næste rasteplads og tag en powernap.

Læs også: Tab dig med honning og kanel

Læs mere om