Gå til hovedindhold

Detox-kur - væk et slumrende vægttab

Detox dig sundere og lettere
Du kan vække et slumrende vægttab med en detox-kur.

Væk dit slumrende vægttab med en detox-kur

Den detox-kur, du kan læse om her, er en blid og nænsom udrensning, der giver fordøjelse og renseorganerne (som lever og nyrer) en velfortjent pause.

Hovedingrediensen i denne detox-kur er flydende kost. Morgen og aften indtager du kun flydende kost, og til frokost sætter du tænderne i en saftig salat med oliedressing og kylling, fisk eller kalkun. Selv om det lyder lidt vanvittigt at sætte fut i forbrændingen med en udrensningskur af flydende kost, er det alligevel det, der sker, når du giver hele dit system en velfortjent pause.

Læs også: Detox-kur med grøn te

Denne detox-kur varer alt imellem tre og 10 dage. Selvfølgelig er det bedst at gennemføre din detox-kur på 10 dage, men hvis det ikke er realistisk for dig, er det også fint med mindre. Inden du går i gang med detox-kur, beslutter du dig for, hvor mange dage du vil gennemføre. Har du bestemt dig for fem dages detox-kur, er det fem dage, du renser ud, og ikke færre. På den måde viser du dig selv, at du kan gennemføre det, du sætter dig for. Derfor er det også vigtigt, at du sætter dig et realistisk mål, i stedet for at sætte et urealistisk mål, som ender med en fiasko og dermed en skuffelse. Du kan sagtens forlænge din detox-kur, men ikke forkorte den.

Læs også: Drik dine grøntsager

Tag en blid detox-kur

Sådan skal du gøre hver dag i 3-10 dage:

Detox-kur - Morgenmad
Begynd hver dag med et glas vand med friskpresset citronsaft. Drik så meget, du har lyst til. Drik på tom mave.

Herefter drikker du:
Friskpresset juice eller smoothies – så meget du har lyst til. Der skal være en stor mængde grøntsager i. Du må ikke tilsætte proteinpulver, mælkeprodukter eller rismælk, sojamælk eller fedtstoffer. Kun grøntsager og frugt - find gode opskrifter i bogen ”High On Juice” eller prøv en af vores mange opskrifter på grøntsagsjuice og smoothies. 

Detox-kur - Frokost
Til frokost spiser du proteiner (kød, fisk, æg), grøntsager og fedt. Intet brød og ingen pasta, ris og kartofler eller kikærter. Kun det nævnte.

Detox-kur - Aftensmad
Din aftensmad er flydende. Du kan enten spise grøntsagssuppe, så du føler, at du får noget aftensmad, eller du kan drikke smoothies eller grøntsagsjuice.

Husk, at der skal være grøntsager i det hele, uanset hvad du vælger i din aftensmad på detox-kur. Du må ikke tilsætte suppen mælkeprodukter. Du kan lave suppen på alle typer grøntsager. Spis/drik så meget, du vil - alle fødevarer kan spises i de mængder, du ønsker.

Detox-kur - I løbet af dagen
Drik juice i løbet af dagen, som du har lyst. Hvis ikke du vil lave juicen selv, kan den købes i helsekostbutikker og velassorterede supermarkeder. Det skal være grøntsagsjuice. En for stor mængde frugtjuice sætter gang i alt for store blodsukkerudsving. Drik vand dagen igennem. 

Gør din detox-kur til en leg

Hjælp din detox-kur godt på vej med en smart juice- eller smoothie-maskine. Her finder du et godt og bredt udvalg af køkkenmaskiner i alle prisklasser.

Læs også: Drik vand og tab dig

Artiklen indeholder affiliate links.