Gå til hovedindhold

Detox - tid til at rense ud

Vi alle har gavn af at rense lidt ud i kroppen en gang imellem - prøv detox nu.

Tid til at rense ud

Iflg. Verdens Sundhedsorganisation, WHO kan måske op til 30 pct. af al sygdom sættes i forbindelse med de mange forskellige kemiske stoffer, vi dagligt bliver udsat for.

Problemet med disse stoffer er, at selv om mange har været her i de sidste 100 år, så er kemien stadig så ny for vores celler, at de ikke har lært, hvordan de skal tackle dem og få dem gelejdet ud af systemet igen.

Der findes en masse gode kickstartere til udrensning på hylderne i helsekostbutikkerne. Udnyt dem, så behøver du ikke at gå helt over i askese. Men tænk også på de ganske almindelige råd, vi alle har gavn af at få genopfrisket en gang imellem, når vi har brug for at rense lidt ud i kroppen. 

9 rensende trin

1. Sørg for, at du får nok vand i løbet af dagen. Vi udskiller cirka halvanden liter væske dagligt, det betyder, at der skal samme mængde indenbords.

2. Minimer kemikalierne ved bevidst at undgå tilsætningsstoffer og kemiske stoffer. Vælg gerne økologiske produkter og drop både halv- og helfabrikata.

3. Gør det nemt for din fordøjelse. Spis lette måltider, gerne vegetariske, men kylling og fisk kan sagtens indgå i maden.

4. Udnyt urternes egne aktive stoffer og deres sporstoffer, de fremmer optagelsen af de andre næringsstoffer, som er i din mad. Brug friske krydderurter og krydderier i din daglige mad.

5. Byt kaffen ud med grøn te og anden urtete.

6. Drop alkohol og tobak.

7. Sørg for at komme ud i den friske luft. Gå lange ture, gerne med indlagte intervaller, hvor du skiftevis bliver lettere forpustet og skiftevis traver roligt af sted.

8. Smut tidligt i seng. Søvn er alfa og omega i forhold til din energi dagen efter.

9. Fokuser på det positive i livet og mærk, hvor meget en god latter kan give kroppen et løft.

Denne artikel blev bragt i Søndag i januar 2015 - hver uge finder du masser af brugbare sundhedstips i ugebladet Søndag. Køb dit blad her. 

Artiklen indeholder affiliate links.

 

Læs mere om