Gå til hovedindhold

Sundhed: Stræb efter 15.000 skridt om dagen

Sundhed: Hvert skridt tæller
Ny forskning tyder på, at 10.000 skridt om dagen faktisk ikke er nok, hvis du vil opnå den maksimale sundhedseffekt for hjertet. Du skal nemlig op på 10 km om dagen, hvilket svarer til 15.000 skridt. Så hvorfor ikke sætte dig 15.000 skridt om dagen som mål? Når du ikke helt de 15.000 skridt, så husk hvert et skridt tæller, når det handler om at øge din sundhed.

De daglige skridt er vigtige for din sundhed  

Som du måske har bemærket på disse sider, oplever jeg stolen og sofaen som de største trusler mod helbredet efter rygning og alkoholmisbrug.

Inaktivitet -som jeg også kalder siddesyge- er gift for kroppen, og med foråret godt i gang og somemren på vej i horisonten er der ingen undskylding for ikke at bevæge sig mere.

De fleste ved, at vi bør stræbe efter at gå 10.000 skridt om dagen. Tallet 10.000 blev opfundet som et reklameslogan af et japansk firma i 1960'erne, dengang skridttællere blev popluære i Japan. En model hed manpokei, som betyder 10.000 skridt, fordi man gættede på, at netop det antal var et udmærket sundhedsmål. Det er det også, og det er faktisk ganske, meget fordi det svarer til 6,k km.

Når du det, gør du dig selv en kæmpe tjeneste. Men hvad med at sætte dig et endnu bedre mål? Nemlig 15.000 skridt om dagen.

Ny forsking tyder på, at vi gerne må bevæge os endnu mere, og at den maksimale sundhedseffekt for hjertet ligger helt oppe omkring 15.000 dagelige skridt. Der svarer til 10 km omdagen. 

Læs også: Sundhed i supermarkedet- 7 gode råd

Rejs dig hver time 

Der er utallige gode grunde til at bevæge sig omkring, så snart det er muligt.

Vores blodtryk, blodsukker, kolesterol og fedtstofskifte er ikke beregnet til at sidde ned hele tiden.

Med 30-minutters gåtur før arbejdet, en tilsvarende tur i frokostpausen og alle de ture på 10-minutter, du kan presse ind i dagens løb, er du rigtig godt på vej.

Tempoet spiller også en rolle, og sætter du fart på undervejs og lader armene svinge med bliver sundhedseffekten endnu bedre.

Cyklen kan tælles med i regnskabet med denne tommelfingerregel: Hver gang du har cyklet 1 minut, tæller det for 110 skridt. Du må ikke medregne den tid, som du holder for rødt eller triller på frihjul.

Hvis man er godt oppe i årene, lider af sygdom i knæ eller hofter eller generelt ikke føler sig sikker på benene, skal man ikke være så fikseret, på at nå 15.000 skridt. Alt tæller med og når du ikke de 15.000 skridt har du stadig gjort det alletiders: De sundeste skridt er dem som du får taget.

Har du et arbejde, der bænker dig til skrivebordet, kan du stræbe efter at rejse dig op mindst én gang i timen og strække kroppen igennem, tage et par knæbøjninger eller gå op og ned af trappen. Og hver gang du i øvrigt får muligheden, løfter du rumpetten fra stolen eller sofaen. 

Læs også: Guide til olier