Gå til hovedindhold

7 tips til at komme i form

Få her 7 gode råd til, hvordan du når dine mål om, at komme i form i det nye år.

Få her 7 gode tips til, hvordan du kommer i form

Læs med her, hvor SØNDAGs sundhedsekspert Hanná Tómasdóttir, der er udannet osteopat og fysioterapeut, kommer med 7 råd, der kan hjælpe dig på vej til at komme i form i det nye år. 

1. Start med at skrive dit nytårsforsæt ned. Det, at du manifesterer det på et stykke papir, gør det mere virkeligt.

Sådan kommer du hurtigt i form

2. Hvis du gerne vil i god form igen, så tænk over, hvad du mener med god form, og hvordan du vil opnå det. Hvis du for eksempel vil blive stærkere, skal du træne din muskelstyrke.

3. Du skal finde den træningsform, som bedst kan motivere dig, og som samtidigt selvfølgelig passer til dine mål og fysiske form og tager hensyn til eventuelle skavanker.

Sådan holder du fast i din træning

4. Sæt dig realistiske mål for den træningstid du kan afsætte hver uge. Hvis du har tid og overskud til at træne 2 gange om ugen, så start med det. Du kan altid udvide på senere tidspunkt.

5. Personlig træner? Hvis du savner inspiration træningsmæssigt, og hvis du ikke helt har styr på, hvordan du starter, er investering i personlig træning noget, du bør overveje. Det har desuden vist sig, at personlig træning kan give endnu bedre træningsresultater, end hvis du selv står for din egen træning.

6. Husk at følge med i din udvikling fra start. Her kan en personlig træner være en stor hjælp, da vedkommende kan hjælpe dig ved at lave diverse målinger, som for eksempel fedtprocent, som du kan følge op på undervejs mod dit endelige mål.

Tips til at komme i gang med træningen

7. Sæt tid af i din kalender til din træning, ligesom du gør ved alle andre aftaler.