Gå til hovedindhold

Her er den motion, som gør dig klogere

Træning giver dig muskler og bedre kondition. Men den største forandring sker faktisk i din hjerne. Du bliver både klogere, mere glad og kreativ af at røre dig.

Alle ved, at vi kan nedsætte vores risiko for at få en række forskellige sygdomme gennem fysisk aktivitet. At motion og træning gør os betydeligt klogere har de fleste af os dog ikke så meget begreb om, selv om effekten er ret omfattende. Det er et faktum, at træning er lige så meget hjernegymnastik, som det er træning for musklerne. Det skriver det svenske sundhedssite MåBra.

Det er ovenikøbet bedre end traditionel hjernetræning som krydsord og sudoku. Føler du dig mere frisk, mere kvik og mere kreativ efter f.eks. en løbetur?

Den følelse er nu blevet bekræftet af videnskaben. Forskning viser, at træning forbedrer koncentrationsevnen og hukommelsen, antallet af hjerneceller øges – og du bliver i bedre humør. Og mens det tager måneder at opbygge stærke muskler, giver hjernetræning et meget hurtigere resultat.

– Virkningen på hjernen er umiddelbar. På kort sigt øges hjernens blodgennemstrømningen med 20 procent, hvilket påvirker koncentrationsevnen, kreativiteten, og hvordan du har det. Den virkning holder i nogle timer. På langt sigt sker der meget mere, siger Anders Hansen, overlæge i psykiatri og forfatter til bogen ‘Hjärnstark’, som handler om, hvordan træning og motion styrker din hjerne.

Han fortsætter:

– Allerede efter et par uger dannes der nye hjerneceller i hjernens hukommelsescenter, og efter et halvt år fungerer din hjerne bedre.

Du mener, at træning kan give os en mental opgradering?

– Ja, det kan man godt sige uden at overdrive. De er ikke kun mig, der mener det. Det er blytung forskning, der ligger til grund for det. De, der træner, præsterer bedre i intelligencetest. Det har f.eks. vist sig, at børn lærer 20 procent flere ord, hvis de hører dem, mens de går tur.

Det virker som om, der bliver talt for lidt om disse ting?

– Ja! Jeg tror, det er fordi, der ganske enkelt ikke findes kommercielle interesser i det. Ingen tjener penge på det. Desuden er det ganske ny forskning, og en tredje grund er, at en del associerer træning med noget overfladisk og anti-intellektuelt. Der lever stadig en gammel forestilling om det fra skolegymnastikken, dengang det var ‘sportfans’ mod ‘morakkere’.

Hvilken slags træning giver den bedste effekt?

– Konditionstræning! Styrketræning er ikke værdiløst, men konditionstræning er utvivlsomt bedre, når det gælder om at styrke hjernen. Det er pulsstigningen, der er nøglen, 30 minutters pulstræning er optimalt. Hvis du har det godt med at gå i fitnesscenter, er crossfit godt, fordi du så træner både kondition og styrke. Hvis du vil styrke din hjerne, skal du dog ikke køre dig selv helt ned, for så præsterer din hjerne dårligere på kort sigt. Det er, fordi blodtilførslen til hjernen mindskes i stedet for at øges. På langt sigt er det derimod bedre for hjernen fra tid til anden at give den fuld gas med motionen. 

Hvis man allerede træner meget, skal man så træne mere for at opnå en bedre effekt?

– Nej, det behøver man ikke. For at hjernen skal få maksimalt udbytte af det, er det nok at træne 30-45 minutter ad gangen tre gange om ugen. Man skal svede. At træne rigtigt hårdt, som man gør, når man løber maraton eller laver en ironman, giver ingen ekstra effekt på hjernen. Det kan man selvfølgelig godt gøre, hvis man synes, det er sjovt, men man skal ikke regne med, at det styrker hjernen yderligere.

Stress er et stort problem i dag. Kan motion og træning hjælpe?

–Ja, absolut! Træning er kort og godt en modgift mod stress. Det er et fuldstændig fantastisk middel til både at forebygge og behandle stressrelaterede problemer. Træning og især konditionstræning styrker de dele af din hjerne, som virker som en slags bremse på stress. Nogle virkninger får du umiddelbart, men den største virkning kommer, når du har trænet regelmæssig konditionstræning i nogle måneder.