Gå til hovedindhold

6 ideelle typer vintermotion for hele familien

1. Gå ture i sneen

Gåture i sneen er både hyggelige og gavnlige, når det handler om vægten. En gåtur i sne kan sammenlignes lidt med en gåtur i løst sand. Du har nok erfaret at det er langt hårdere at gå eller løbe en tur i løst sand langs stranden, hvilket svarer lidt til en gå- eller løbetur i sneen. Til gengæld er det også drøngod motion, som virkelig kan anbefales!

LÆS OGSÅ: 3 gode grunde til at vinterløb er sundt


2. Skøjt på anlagte skøjtebaner eller tilfrosne søer
Når vi når lidt længere ind i vinterens måneder, er der rundt omkring i landet masser af søer der fryser til, og så bliver der rig mulighed for at stå på skøjter. Undersøg altid om den givne sø er tilset af personer, der forstand på om isen er tyk nok. Mange steder i landet er der også kunstigt anlagte skøjtebaner, som er rigtig hyggelige at benytte. Der er derfor intet til hinder for at prøve kræfter med skøjter.
3. Byg snemænd og igloer
En klassisk og hyggelig aktivitet her om vinteren – og det er tilmed god motion for hele familien. Man kan enten vælge at bygge en snemand for hyggens skyld, men kan også lave en konkurrence ud af det. Man kan f.eks. konkurrere om, hvem der bygger en snemand hurtigst, eller hvem der bygger den største snemand. Det er sjov og yderst kalorieforbrændende motion – og så kan en lille konkurrence tit virke motiverende.

LÆS OGSÅ: 8 tips til at snyde forbrændingen og sætte turbo på stofskiftet

4. Tag ud at kælke med familien
At kælke er endnu en klassiker, når det handler om vinteraktiviteter. Du kan f.eks. trække kælken med børnene siddende bagpå under gåturen. Hvis du bor i nærheden af bakket terræn er det jo oplagt at tage familien og kælken med derhen. Det er sjov og nem motion, som virkelig kan få pulsen op, når kælken skal op og ned af bakkerne.
5. Udfordr løbeturen i sneen
Sne kan besværliggøre løbeturen lidt, og tvinge dig til at sætte tempoet ned. Dog er en tur i sne langt hårdere end en almindelig tur på asfalt, fordi snedækket underlag er eftergiveligt.Løbeturen bliver dermed mere kalorieforbrændende, og ved løb i en eftergiveligt terræn styrker du ankelmuskulaturen og træner balanceevnen.
6. Motionér i kulde - øg kalorieforbrændingen
Nogle forskningsforsøg har rent faktisk vist, at man forbrænder op til 15% mere ved træning i kulde, end normalt. Én ting er i hvert fald sikkert – vejret og temperaturen er aldrig en undskyldning for ikke at motionere – det handler blot om, at finde en sjov måde at kombinere vejrforholdene og motionen på.

Tab (dig) og vind med Slankeklubben!
Denne artikel er skrevet af Ude og Hjemme Slankeklubben i samarbejde med SlankeDoktor.dk. Hvis du melder dig ind i Slankeklubben i dag, får du som velkomstgave en gratis grøntsagskniv fra Raadvad af høj kvalitet til en værdi af 499 kr! Så er du godt i gang, når du skal i køkkenet og lave slankemad.

  Start dit vægttab i dag og få din grøntsagskniv fra Raadvad til en værdi af 499 kr.
 

Hvis du melder dig ind fra den 2. januar 2013, kan du også være med i Danmarks sjoveste slankekur, "Taberne Vinder". Her kan du både smide nogle kilo og vinde eksklusive præmier oveni! Hvis du er med hele vejen indtil den 10. april 2013, deltager du blandt andet i lodtrækningen om en luksusrejse for to til Thailand!

Her er 20 lækre opskrifter på sunde smoothies og juice
Når du skal have et skud vitaminer i vinteren, er en smoothie eller juice en både lækker og sund løsning. Derfor har vi samlet 20 fantastiske opskrifter i galleriet nedenfor!

Læs mere om