Gå til hovedindhold

Du skal svede, før motion virker

Sandt eller falsk – skal du svede, før motion virker? Bogen "100 myter om sundhed og sygdom" giver dig svaret her.

Sandt eller falsk – skal du svede, før motionen virker? Bogen "100 myter om sundhed og sygdom" giver dig svaret her.

Mange af os har sikkert stået og kigget måbende på sidemanden i fitnesscentret, som er knaldrød i hovedet og badet i sved. Selv kan man måske lige vride et par dråber ud af T-shirten, til trods for at man har tonset derudad på løbebåndet i over 30 minutter. Man har bestemt indtrykket af, at de, der sveder mest, træner hårdere og får mere ud af træningen, men passer det nu også? Er mængden af sved betinget af, hvor meget man presser sin krop?

Sveden udskilles af vores svedkirtler, der sidder spredt med varierende tæthed over hele vores krop, i alt 2-4 millioner kirtler. Det er dog individuelt, hvor meget man sveder, selvom man laver nøjagtig den samme træning. Vi sveder, fordi det er kroppens bedste måde at komme af med varme på, og kroppen finder selv ud af, hvor meget den skal svede, ud fra vores indre kernetemperatur. Når den bliver for høj, aktiverer vi vores svedkirtler, hvorved store mængder af vand forlader kroppen. Vandet lægger sig på huden, hvor det fordamper, hvilket fjerner varme fra kroppen.

Læs også: Motion behøver ikke være hårdt

Når en løber ikke sveder så meget som spinneren på cyklen, hænger det sammen med, at løberen presser sin udholdenhed mere end sin muskelstyrke. Herved produceres der mindre varme end ved spinning, hvor man presser de store muskelgrupper i benene til det maksimale. Et forhold, der skaber mere varme, der skal svedes ud.

Men spinneren kan ikke være sikker på, at han presser sin krop mere end løberen, da det er forskelligt, hvor meget du skal presse din krop for at svede. Jo bedre du sveder, jo hurtigere regulerer du din kropstemperatur.

Læs også: Sådan styrker motion dit helbred

Din vægt spiller også ind, idet en tyk person vil have et større fedtlag, der virker varmeisolerende. Det er rart på en vinterdag, men i træningssammenhæng får det hurtigt temperaturen til at stige, og derved pibler sveden hurtigere frem. En anden vigtig faktor er væskeindtagelsen. Hvis kroppen er dehydreret, nedsættes svedproduktionen nemlig. Herved kan varmen ikke afgives, hvorfor man til sidst får et hedeslag eller kollapser, som man så ofte ser ved maratonløb.

Myten er et udpluk fra bogen '100 myter om sundhed og sygdom" af Kim Bartholdy og Andreas Hoff.

Om bogen

Knurrer maven, fordi den er sulten? Hjælper en forskrækkelse på din hikke? Smitter et smil? Er folk i parforhold lykkeligere end singler? Bliver man solbrun, når man bruger solcreme? Må man bade efter et måltid?

Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på i ”100 myter om sundhed og sygdom”. Bogen er spækket med sjove, finurlige og tankevækkende myter, som du sikkert altid har undret dig over – alt sammen serveret på en yderst underholdende måde, så de mindste også kan være med.

Bogen er skrevet af læge Kim Bartholdy og komiker Andreas Hoff, så videnskab og humor går op i en højere enhed. Den videnskabelige tyngde er på plads – men det bliver det bestemt ikke mere kedeligt af!

 

Læs mere om