Gå til hovedindhold

Skal jeg vælge cardio-træning eller styrketræning?

Cardio- og styrketræning
Er du i tvivl om, du skal bruge energi på styrketræning eller cardio-træning? Her er forskellene på de to træningsformer og fordelene ved at begge indgår i dit træningsprogram, hvis du ønsker at tabe dig.

Undrer du dig over, hvilken træningsform du skal give dig i kast med i fitnesscentret - cardio- eller styrketræning? Selvom der er stor forskel på de to træningsformer, er det en god ide at omfavne begge typer, hvis du vil opretholde vægten, opbygge muskler og leve et langt og sundt liv, skriver mediet Fitness Gallery.  

Forskelle på cardio- og styrketræning

Cardio-træning er ensbetydende med, at man får pulsen op og sved på panden, som styrker kroppens kredsløbssystem. Denne træningsform får hjertet til at pumpe hurtigere, så man forbrænder kalorier og fedt. Cardio-træning behøver ikke at foregå i et fitnesscenter, da det dækker over former som løb, cykling, dans og tennis. Styrketræning er derimod med til at forbedre dine muskelmasser og din efterforbrænding i hvile. Denne træningsform dækker over vægtløftning, pilates og yoga. 

Læs også: Guide: Sådan får du succes med din træning

Træningsformernes misforståelser

Det er en skrøne, at cardio-træning forbrænder fedt og er fordelagtigt hvis man ønsker at tabe sig, mens styrketræning kun skaber større muskler, så man kommer til at se pumpet ud. Mange kvinder fravælger styrketræning, da de er bange for at ligne en bodybuilder. Det er imidlertid en misforståelse, da cardiotræning ikke nødvendigvis er den bedste vej til vægttab, mens styrketræning ikke nødvendigvis er den eneste træningtil en veltrænet krop. Både cardio- og styrketræning er gode øvelser til at forbrænde kalorier, hvis man ønsker at tabe sig. Dermed er der mange fordele ved de forskellige former for motion

Kombiner cardio- og styrketræning

Ved cardio-træning styrker du din kondi og forbrænder flere kalorier, men styrketræning er også afgørende. Styrketræning øger nemlig kroppens evne til at forbrænde fedt i hvile. Så jo mere muskelmasse man har, desto flere kalorier forbrænder du, selvom du ligger i sofaen, da det kræver mere energi at opretholde muskler end fedt. 

Læs også: Styrketræning

Styrketræning kan øge din muskelmasse og styrke, men hvis det udføres for ofte og intenst kan det have den modsatte effekt. Nøglen til at opnå sit mål er dermed at veksle styrketræning med cardio-træning, så forskellige muskelgrupper udfordres og kommer i spil. Ved cardio-træning forbrænder man flest kalorier, men ved styrketræning bliver din efterforbrænding styrket. Derfor er det en fordel at medtage begge øvelser i dit træningsprogram, hvis du ønsker at tabe dig. Den ene træning udelukker derfor ikke den anden, men bør kombineres. 

Læs også: Vil du tabe dig? Så prøv med flere slags motion

Livslangt helbred

En kombination af træningsforrmerne er også opskriften på et langt og sundt liv. Cardio-træning vil styrke dit hjerte og lunger samt mindske risikoen for at udvikle en række sundhedsforhold, som fedme, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes 2. Styrketræning vil til gengæld komme dig til gavn i dine seniorår, da styrketræning modvirker tab af muskelmasse og knoglemasse samt mindsker risikoen for ledegigt.

Læs mere om