Gå til hovedindhold

9 tips til stærke muskler

Lægens råd til at få stærke muskler uden skader

Her får du Jerk W. Langers ni tips til at styrketræne korrekt uden at få skader.

  • Varm altid op, for eksempel med let løb, cykling eller en  tur på crosstrainere
     
  • Træningsmaskiner skal anvendes korrekt. Dels for at få maksimalt udbytte, dels for at undgå skader. Det er en rigtig god investering at få personlig instruktion første gang du er i et center, såfremt du er uerfaren.
     
  •  Pust luften ud, når du løfter eller skubber. Træk vejret ind, når du forsigtigt slipper belastningen eller
    vægten. Hold aldrig vejret, når du presser, for blodtrykket kan da kortvarigt stige ganske betydeligt.
     
  •  Lås ikke leddene, men bevar et lille bøj i knæ og albuer, når du strækker arme og ben.
     
  • Vær ikke så forhippet på gode resultater, at du skader dig selv ved at træne for hårdt, for længe eller for tungt.
     
  • Musklernes restitution med hvile 24-48 timer efter hård træning er lige så vigtig som selve træningen for at forbedre din præstation.
     
  • Giv efter overstået sygdom kroppen et par dage til at komme sig, før du atter træner. Brug lettere vægte og mindre belastning i starten.
     
  • Det må ikke gøre ondt at styrketræne. Ellers skal du stoppe med det samme. 
     
  • Lyt til kroppen. Føler du dig utilpas, meget umotiveret, træt, svimmel eller har smerter, så hold inde.

 LÆS OGSÅ: Sådan bliver du smertefri uden medicin

Læs mere om