Gå til hovedindhold

Bliv 2 år yngre med ansigtsyoga

Dit ansigt kan trænes ligesom resten af din krop. I vidoen er der 3 nemme øvelser til strammere og fastere kinder. 

YouTube
Farvel til rynker. Få løftet dit ansigt helt uden kirurgi. Ansigtsyoga kan nemlig få kvinder til at se 2 år yngre ud.

Yoga er populært som aldrig før, men har du nogensinde hørt om ansigtsyoga? Med ansigtsyoga kan du få et strammere og fastere ansigt helt uden at komme under kniven, skriver mediet Daily Mail

Se yngre ud med ansigtsyoga

Ligesom resten af krommen skal ansigtet også motioneres. Med simple øvelser kan du sige farvel til rynker og komme til at se yngre ud. I ansigtet er der over 60 muskler, og med alderen bliver de mere slappe, men med ansigtsyoga er der råd at hente. En undersøgelse med kvinder der så 50 år ud, blev spået til at være 48 år efter blot 20 uger med ansigtsyoga. Øvelserne øger størrelsen af muskler i ansigtet, som gør kinderne mere fyldige og faste, da der kommer gang i blodcirkulationen. Dermed er det nemt at udglatte rynker og stramme huden omkring øjnene og hals.

Læs også: Har du prøvet yoga? 

Smilende fisk

Den mest aldersdæmpende øvelse er den såkaldte "smilende fisk", hvor du laver trutmund og samtidig suger ind i kinderne. 

Ballon kinder

Du kan få strammere kinder ved at puste kinderne op med luft og derefter flytte luften fra den ene kind til den anden kind. Fortsæt indtil du ikke har mere luft og gentag øvelsen tre gange. 

Løve ansigt

Træk vejret gennem næsen, mens du knytter hænderne og rynker ansigtsmusklerne. Næste skridt er at udånde gennem mundenog stikke tungen så langt ud du kan, mens du ruller med øjnene og åbner hænderne. Denne øvelse strækker musklerne og lindrer spændinger. 

Læs også: Aerial-yoga: Den nye, unikke yoga-form

Store øjne

Nu skal der gøres noget ved øjenomgivelserne. Spil øjnene så højt op som muligt uden at løfte øjenbrynene eller rynke på panden. Hold øvelsen ved at fokusere på et punkt i horisonten i fem til ti sekunder. Gentag fire gange. 

I videoen ovenover kan du se 3 øvelser til at træne dine kinder. 

Læs mere om