Gå til hovedindhold

HIIT: Bliv fit med få minutters træning om ugen

Et par minutters intensiv træning om ugen gør en markant forskel både ved ens forbrænding og kondital, lyder det i en ny bog af Michael Mosley, videnskabsjournalist og manden bag den bestselleren 5:2 Kuren.

Et par minutters intensiv træning om ugen gør en markant forskel både ved ens forbrænding og kondital, lyder det i en ny bog af Michael Mosley, videnskabsjournalist og manden bag den bestselleren 5:2 Kuren.

Mange af os begynder at motionere, fordi vi tror, at det vil føre til vægttab. Vi træner på løbebåndet eller motionscyklen et par gange eller mere om ugen, og når vi så stiller os på badevægten, er der ingenting sket. For når kiloene først har sat sig fast, er de svære at komme af med.

Traditionel træning tager for lang tid

En person på 70 kilo skal løbe i én time om dagen seks dage om ugen for at forbrænde et halvt kilo fedt. Og det er ifølge den britiske videnskabsjournalist Michael Mosleys nye bog ”Høj Puls” helt urealistisk for de fleste at få så meget motion ind i hverdagen blot for at smide et halvt kilo. Samtidig viser forskningen, at det tager alt for lang tid at forbrænde fedt ved at træne traditionelt og ved lav intensivitet, skriver Michael Mosley i sin nye bog, der er en fortsættelse af hans bestseller, 5:2 Kuren.

Læs også: 10 minutters træningsprogram, som du kan lave alle vegne

Hemmeligheden ved et vægttab findes derimod i den såkaldte HIT-træningsmetode (Høj Intensiv Træning). Mosley henviser til undersøgelser, der igen og igen har vist, at et par minutters intensiv træning om dagen gør en markant forskel både ved ens forbrænding og kondital.

Forskerne mener, at 3 x 20 sekunders eksplosiv indsats f.eks. på motionscykel eller med trappeløb blot tre gange ugentligt har en forbløffende virkning. Sammenlagt 3 minutter om ugen er altså nok til at skabe synlige resultater. Det gode ved HIT er, at den relativt let kan indpasses i hverdagen. En cykelspurt på vej hjem fra arbejdet eller en gåtur i rask tempo er nok.

Eksempler på HIIT-træning

• Løb på trapper: Spurt op ad trapper i 20 sek., så dine ben brænder. Hold pause i 1-2 sek. og gentag.

• Cykling: Læg et par spurter ind i din daglige cykeltur. Spurt fra 20 sek. til 4 min.

• Sjipning: Tag så mange hop som muligt på 1 min.

• Sprællemand: Lav så mange sprællemænd som muligt på en hurtig, men ikke sjusket måde i 30 sek.

Læs også: Sådan får du en flad mave

Høj Puls er skrevet af Michael Mosley i samarbejde med Peta Bee og udgivet på Politikens Forlag. Vejl. pris er 200 kroner.

 

PSST! Lige nu får du 60% rabat på bogen hos gucca.com. Køb den HER

 

* Indeholder affiliatelink.

Læs mere om