Gå til hovedindhold

Kroppen skal ikke smadres

Det handler om at presse kroppen uden at ødelægge den.
Jeg ved, at der er forskellige opfattelser af, hvordan træning skal føles. 
 
Min erfaring er, at træning selvfølgelig skal presse kroppen, ellers bliver den ikke stærkere, men den skal ikke presses unødvendigt hårdt, for så drænes både du og din krop for energi, og du ender med at få skader. 
 
I nogle træningsmiljøer handler det om at ”smadre” kroppen hurtigst muligt, og samtalerne i omklædningsrummet handler om, hvor ”smadret” man har været. 
 
Jeg selv og mange af dem, jeg vejleder, kommer i topform – selv om vores krop ikke er ”smadret”, og selv om vi har det sjovt og godt, når vi træner. 
 
Lyt til kroppen
 
Vi kommer i topform, når vi træner, som det passer til vores krop, og det er ikke altid det samme. Nogle gange har vi brug for at gå en tur i stedet for at løbe den samme tur. Andre gange har vi brug for at lave strækøvelser og afspænding i stedet for at styrketræne. Og så skal træningen være mere intensiv i andre perioder. 
 
Jo mere du lytter til, hvad din krop egentlig har brug for, jo bedre form kommer du i.
 

Læs mere om