Gå til hovedindhold

Sådan får du mest ud af din styrketræning

Få mest udbytte af din styrketræning
Føler du, at du står i træningscentret uden at opnå en effekt? Her er gode råd til, hvordan du får en effektiv styrketræning med fokus på hele kroppen.

Øg udbyttet af din styrketræning. Det kan det være svært at holde entusiasmen oppe, hvis ikke resultaterne er anstrengelserne værd. Fokus på effektivitet og kvalitet i træningen vi derimod skærpe din motivation og øge udbyttet af din træning. På den måde føles det ikke forgæves at snøre løbeskoene og hoppe i træningstøjet, skriver mediet Krop+fysik

Fokus på effektivitet

Det er vigtigt at fokusere på, at du udføre øvelserne korrekt. Måske er det nødvendigt at tage lidt vægt af maskinerne i begyndelsen, men det er det hele værd, da du får trænet hele kroppen. på den måde opnår du også balance i kroppen, for hvad skal du med stærke biceps, hvis ryggen ikke kan holde til det. Derfor er det vigtigt at fokusere på bevægelsesstrategier frem for at udelukkende at fokusere på de enkelte muskler. En vægt må nemlig ikke være tungere end, at du kan stabilisere alle dine led og trække vejret uhindret undervejs. 

Læs også: Skal jeg vælge cardio-træning eller styrketræning?

Tænk kropsholdning

mange styrketræningsøvelser sætter kroppen i en akavet position med dårlig kropsholdning. I de fleste maskiner med ryg sidder man meget tilbagelænet, hvor det er fristende at trække hoved og skuldre fremad. Man bør dog undgå dette, da det belaster nakken. På den måde sikrer du også en bedre vejrtrækning undervejs. 

- Hold et lille lændesvaj i alle øvelser. Det er godt for din lænd og styrker din kropsholdning. 

- Vær opmærksom på dine skulderblade. De må ikke stikke ud, men beholdes inde ved kroppen. 

- Hold nakken ret. 

- Bevar en naturlig vejrtrækning under alle øvelser

Det er også vigtigt at være opmærksom på at placere dine fødder i bredde med dine hofter. Det fremmer en bedre muskelbalance. 

Læs også: Træningsprogram for hele kroppen

Tænk helhed

Det er vigtigt også at have fokus på kroppen som helhed, fremfor kun at fokusere på de enkelte muskler. Når du træner, skal du være opmærksom på, hvad der sker i hele kroppen og sørge for: 

- der ikke sker bevægelse andre steder

- du ikke spænder andre steder end nødvendigt

- du kan trække vejret frit og ubesværet

Læs også: Stor guide: find din yndlingsmotion - indendørs

Tænk i led

Det er vigtigt at tænke på kroppen som en kæde af led, der hænger sammen. For vi har ikke glæde af at være stærke i overarmene, hvis ryggen, skulderbladene eller ryggen ikke kan holde til det. Hav altid fokus på alle leddene i kroppen, når du træner. 

Ved at bygge din styrketræning op korrekt med omtanke, kan du opnå en fleksibel og flot krop i balance uden skader. På den måde får du mere ud af din træning, da den både bliver udfordrende og effektiv.