Gå til hovedindhold

Stærk mave og faste ben

Lunges er en variation af squat og er en særdeles effektiv øvelse, der styrker hele underkroppen.

Stærk mave og faste ben

Denne uges øvelse kaldes lunges. Den er en variation af squat og er en særdeles effektiv øvelse, der styrker hele underkroppen. Samtidig udfordres hele kroppens stabilitet, hvorfor også mave- og rygmuskulatur trænes.

Hvis du er begynder, er det bedst at udføre øvelsen uden belastning. Når du kan gøre øvelsen mere end 10 gange i træk, kan du øge sværhedsgraden ved at lade vægtstænger eller håndvægte indgå. Du kan også øge sværhedsgraden ved at lave ”walking lunges”. Det betyder, at du går fremad i stedet for at vende tilbage til udgangspositionen.

Skal du have nyt træningstøj? Find et stort udvalg af lækkert træningstøj til gode priser HER >>

Sådan gør du

Stå med let afstand mellem fødderne og læg hænderne bag hovedet eller kryds dem foran på brystet.

Tag et stort skridt frem med den ene fod og bøj ned i knæet til 90 grader, så låret står vandret og underbenet lodret. Det bageste ben skal næsten røre gulvet.

Skub så fra med forreste hæl, så du kommer tilbage til udgangspositionen.

Overkroppen skal hele tiden holdes oprejst. Skift derefter til modsatte ben og gør øvelsen 10 gange. Gentag dette tre gange med et minuts pause imellem hver omgang.

Artiklen indeholder affiliatelinks.