Gå til hovedindhold

5:2 Kuren: Slankekvinderne har tabt 24 kilo

De fire læsere, der tester 5:2 Kuren, er nået halvvejs i forløbet og har de første seks uger tabt 24 kilo. I sidste uge mødtes Line, Lone og Lene med ernæringsterapeut Louise Bruun, der lavede sund mad til ikke-fastedagene og gav dem en udfordring, der kan sætte turbo på vægttabet.

Fire kvinder sagde for seks uger siden ja til at teste den populære fastekur 5:2 for Ude og Hjemme. De har alle prøvet adskillige andre slankekure tidligere – uden nogen større succes – men nu ser det ud til, at Lene, Lone, Line og Pia har fundet kuren, der får kiloene til at rasle af.

– 5:2 Kuren virker simpelthen, konstaterer den slankekvinde, der har tabt sig mest i løbet af ugerne, nemlig 43-årige Lone Normann Jensen fra Nyborg, som har tabt 9 kilo indtil nu.

– Jeg har selv svært ved at tro det, men jeg kan jo se det på vægten og ikke mindst mærke det på tøjet. Jeg kan nu passe et par bukser, som jeg aldrig har haft
på, men som lå i mit klædeskab til den dag, jeg fik tabt mig, siger hun glad.

Lige nu er Lene, Line, Lone og Pia halvvejs i slankeforløbet, der kræver to ugentlige fastedage, hvor de kun må indtage 500 kalorier pr. dag, Og selv om der er
forskel på, hvor meget de hver især har tabt sig, er der ikke forskel på den følelse, de har efter at have tabt sig.

Læs også: Tip til fastedagene

Weekenderne er de sværeste

– Det er så dejligt. Ens selvtillid har fået et boost. Men jeg SKAL tabe mig mere, og jeg havde da også håbet på, at jeg ville have smidt flere kilo allerede nu, siger Lene, der selv har et bud på, hvorfor vægten ikke er dalet mere end fire kilo.

– Åh, det er weekendernes skyld, smiler hun.

– Jeg synes, det er svært i sociale sammenhænge, hvor der lige ryger et glas vin eller to ned, en lille dessert eller snack, indrømmer hun.

Og det er netop dét, der får vægttabet til at gå langsomt eller måske endda helt i stå, siger ernæringsterapeut Louise Bruun, der er kendt fra blandt andet TV2’s
programserie ”En kur der dur”. Derudover har Louise udgivet fem bøger, den seneste i rækken hedder Sund og slank med 5:2.

Hun mødtes i sidste uge med Lene, Line og Lone for at give dem gode råd og inspiration til, hvad de skal spise de dage, hvor de ikke faster.

– Det er ret vigtigt, at I ikke bare fylder jer med usund kost og alt for meget mad i løbet af ugens øvrige dage. Kroppen har det bedst, hvis den er i balance og
ikke den ene dag sulter og næste dag fyldes med sukker. Stop op, mærk efter, om I egentlig er sultne lige nu, og tænk på, at I gør noget godt for jeres krop, når I
vælger noget sundt til og kagen fra, sagde Louise.

I køkkenet viste hun slankekvinderne, hvor nemt og hurtigt det er at lave en super salat fyldt med sunde råvarer, der mætter længe, og det var lidt af en øjenåbner for
dem at se, hvor hurtigt det lykkedes Louise at lave en salat til fire.

Læs også: Birgitte har tabt 21 kilo med 5:2 Kuren

Drop icebergsalaten

– I skal udfordre jer selv, når I laver mad. Prøv forskellige grove salater og drop icebergsalaten, eksperimenter og put det, I kan lide, i salatskålen, forklarede
Louise, der selv lever efter 80-20-princippet:

– Jeg spiser f.eks. ikke usundt, bare fordi det er weekend. Jeg lever sundt 80 procent af tiden og tillader mig selv at synde de sidste
20 procent. Og når jeg så synder, er det gode ting, jeg putter i munden. F.eks. mørk chokolade og flødeis. Men det er altså ikke en gang om ugen, det sker, lød budskabet fra Louise.

Slankekvinderne er faldet i nogle gange undervejs. Vin, fransk hotdog, kage, is og andet lækkert kan være årsagen til, at vægttabet er stagneret i nogle uger. Men det havde Louise Bruun også en løsning på. Hun gav dem en udfordring, der for alvor vil kickstarte vægttabet og igen gøre drømmen om at nå ønskevægten
mulig for dem alle.

– I fem dage faster I fra klokken 15. Det er et boost, der vil gøre det muligt for jer at smide 2-3 kilo i løbet af ugen.

En overvejelse værd, synes Line, der indtil videre har tabt 4 kilo. Men om hun og de andre slankekvinder virkelig vælger at tage udfordringen op, kan du læse i
deres dagbog på www.udeoghjemme.dk/52kuren, hvor Line, Lene, Lone og Pia skriver om deres kamp mod kiloene.

Få Louises lækre opskrift på sommerkål med radiser her:

 

Slankeguides til 5:2 Kuren

I vores slankeguides til 5:2 Kuren får du lækre fasteopskrifter, kalorietabeller og masser af tips og gode råd til dit vægttab.

Køb dem som PDF i Slankeklubben.dk's webshop!

Kun 20,- per stk.

 

Læs mere om