Æbletrifli
Æbletrifli
4 pers.
40 min.
Ingredienser
300 g æble i tern, ca. 3 stk.
Sukker
½ stang vanilje
15 g smør
25 g nødder
1½ dl havregryn
1 æg
1 spsk. hvedemel
½ stang vanilje
2 dl minimælk
Få også en lækker opskrift på blåbærtrifli
Fremgangsmåde
Skær æblet i tern og bring dem i kog sammen med 4 spsk. sukker og ½ vaniljestang.
Lad det simre 5-10 min. Lad blandingen køle af.
Smelt 75 g sukker på en pande ved lav varme, tilsæt 15 g smør og lad det bruse op.
Vend hakkede nødder og havregryn godt rundt i sukkerblandingen. Lad det køle af.
Pisk æg, 1 spsk. sukker, hvedemel og vaniljekorn fra den anden halvdel af vaniljestangen sammen. Varm mælken op til kogepunktet og hæld den i æggeblandingen lidt ad gangen under omrøring. Kom massen tilbage i gryden og varm den op til kogepunktet, til konsistensen er tyk og cremet. Lad cremen køle af.
Fordel æblekompot, knas og creme lagvis i 4 glas og servér.
Energi pr. person: 351 kcal.
Fordelt på:
Fedt 23 %
Protein 7 %
Kulhydrat 70 %