Gå til hovedindhold

Andebryst med rosenkål og æbler

Slankende opskrift på andebryst med rosenkål og æbler

Slankende opskrift på andebryst med rosenkål og æbler

(4 pers.)

3 andebryster
1 tsk. olivenolie
2 æbler
2 tsk. frisk rosmarin
Salt og peber

1 kg rosenkål
2 gulerødder
1 dl letmayonnaise
1 dl cremefraiche 9%
½ løg
1 spsk. sukker
1 spsk. hvid eddike
1 spsk. dijonsennep
Salt og peber
Evt. sukker

Fremgangsmåde

Skær æblerne i både, fjern kernehuset og bland dem med rosmarinen. Rids skindet på andebrysterne. Varm olien på en slip let-pande og brun andebrysterne på skindsiden. Læg andebrysterne i et ovnfast fad med skindsiden opad, kom æblerne ved og krydr med salt og peber. Steg dem ved 180° i 15-20 min. afhængig af, hvor rødt du vil have kødet.

Kog rosenkålene, skyld dem i koldt vand og skær dem i kvarte. Riv gulerødderne og bland dem med rosenkålene. Bland mayonnaise, cremefraiche, finthakket løg, sukker, eddike, sennep, salt og peber. Rør dressingen i gulerødder og rosenkål. Smag evt. til med salt, peber eller sukker.

Energi-information pr. portion
Energi 1932 kJ/462 kCal

Protein: 42 g
Kulhydrater: 40 g
Fedt: 12 g
Kostfibre: 12 g