Appelsin-mango-salat med lakridscreme og basilikum (115 kcal)
Friskt og farverigt mellemmåltid til 5:2 Kuren - så lækkert!
Ingredienser - Appelsin-mango-salat
(1 portion)
½ usprøjtet appelsin
¼ mango
25 g yoghurt 7 %
½ tsk. lakridspulver
Et par dråber ISIS flydende Perfect Sød
Frisk basilikum
Fremgangsmåde - Appelsin-mango-salat
Riv en smule skal af appelsinen til pynt. Skræl derpå både appelsin og mango. Skær frugterne i tynde skiver og anret dem på en tallerken.
Rør yoghurten op med lakridspulver og smag til med sødemiddel.
Kom lakridscremen over frugtskiverne sammen med lidt revet appelsinskal.
Pynt med basilikumblade.
TIP!
Frugtsalaten kan serveres som dessert med en kugle ISIS vaniljeis. Du kan også blande den med andre bær eller frugter, f.eks. jordbær og melon.