Gå til hovedindhold

Bagte squashruller med tomat, ost og skinke

Bagte squashruller med tomat, ost og skinke i ildfast fad
Det er nemt og hurtigt at tilberede de dejlige mættende ruller. Velbekomme.

Bagte squashruller med tomat, ost og skinke 

20 min.

(2 pers.)

Ingredienser

1 squash, ca. 250 g

150 g tomater, 2-3 stk. 

100 g kogt skinke i tynde skiver

100 g revet mozzarella

1 tsk. oregano

150 g groft brød

Prøv også: Fyldte sqaush

Fremgangsmåde

Varm ovnen op til 225°.

Skær squashen i tynde skiver på langs. Læg skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir og læg de smalleste lidt forskudt ind over hinanden to og to, så der bliver 8-10 stk. i alt. Fordel skinke og ost oven på skiverne, skær skinken til, så den passer. 

Hak tomaterne, bland dem med oregano og fordel ovenpå. Rul squashskiverne sammen og stil dem tæt, så de holder hinanden lukket. Bag dem ca. 10 min., til osten er gylden. Servér dem straks med lunt brød til.

 

Energi pr. person: 400 kcal. 

 

Fordelt på:

Fedt 30 %

Protein 31 %

Kulhydrat 39 %