Gå til hovedindhold

Bøf stroganoff

Slankende opskrift på bøf stroganoff

Slankende opskrift på bøf stroganoff

(2 pers.)
 
50 g røget mørbrad
½ spsk. olie
250 g okseinderlår el. klump
1½ spsk. mel
1 tsk. salt
1 knsp. peber
1 tsk. paprika
1 løg
200 g champignoner
½ spsk. smør
1 dl okseboullion
1 ds. flåede tomater
1 spsk. tomatpuré
½ dl syrnet fløde 6%

Fremgangsmåde

Skær mørbraden i tern og rist dem i olien i en slip let-gryde. Skær oksekødet i strimler, vend dem i mel blandet med salt, peber og paprika og brun det sammen med mørbraden. Hak løget fint og skær champignonerne i skiver. Tag kødet op og svits løg og champignoner i smørret et par min. Læg kødet tilbage i gryden, drys resten af melblandingen over og hæld bouillon og flåede tomater ved. Lad retten simre under låg i 10-15 min., til kødet er mørt. Bland tomatpuré og syrnet fløde og rør det i lige inden servering.

Servér med dampede grønsager og kartoffelmos.

Energi-information pr. portion
Energi 2.475 kJ/594 kCal

Protein: 48,7 g
Kulhydrat: 69,8 g
Fedt: 12,1 g