Burger med kylling og mozzarella
Tid: 20 min.
Ingredienser til burger med kylling og mozzarella:
100 g peberfrugt
2 store boller a 125 g
50 g aioli
Rucola og feldsalat
150 g stegt kyllingefilet
½ frisk mozzarella i skiver
Frisk basilikum
Fremgangsmåde
Halvér peberfrugten og fjern kernehuset.
Grill peberfrugten i ovnen med skindsiden opad, til skindet er mørkt og bobler op.
Tag ud og lad køle lidt af.
Pil skindet af og skær peberfrugten i mindre stykker.
Lun og flæk bollerne.
Smør dem med aioli og fyld dem med salat, skiver af kylling, mozzarella og grillet peberfrugt.
Pynt med frisk basilikum og servér.
Energi pr. person: 511 kcal.
Fordelt på: fedt 27 %, protein 25 %, kulhydrat 47 %
Opskriften er fra Ugebladet SØNDAG