Cheesecake med blåbær
(3-4 personer)
Ingredienser til cheesecake
Bund til cheesecake
2 knækbrød – brug Wasa Delikatesse
40 g affedtet mandelmel (Køb det her)
10 g Sukrin (Køb det her)
45 g æggehvide
Fyld til cheesecake
100 g blåbær
200 g kvark
100 g græsk yoghurt (2 %)
55 g Sukrin Melis (Køb det her)
50 g æggehvide
35 g Bodylab Whey 100 proteinpulver med vanilje (Køb det her)
5 g FiberHusk (Køb det her)
Top til cheesecake
65 g frosne blåbær
Fremgangsmåde - Cheesecake
Bund til cheesecake
Smuldr de to knækbrød og bland dem sammen med mandelmel, Sukrin og æggehvide. Rør det til en fast dej og tryk dejen ud i en bageform foret med bagepapir. Sørg for den er jævnt fordelt. Bag bunden i 10 minutter ved 160 grader og tag den ud.
Fyld til cheesecake
Blend blåbærrene og kom dem i en skål sammen med kvark, græsk yoghurt, Sukrin, æggehvide, proteinpulver og FiberHusk. Rør godt rundt, fordel fyldet over kagebunden og bag herefter kagen i yderligere 35 minutter ved 60 grader.
Sæt kagen til afkøling i fryseren i formen, da den er skrøbelig og skal være godt afkølet for ikke at falde fra hinanden /du kan tilsætte husblas til fyldet, hvis du vil have en mere fast konsistens).
Efter fuld afkøling tages kagen forsigtigt ud af formen. Hæld kogende vand over de frosne blåbær og lad dem stå i et par minutter før vandet hældes fra (eller brug friske økologiske).
Mos bærrene groft, fordel blåbærmassen på kagens overflade og lad den eventuelt afkøle i yderligere 10-20 minutter.
Pr. 100 Gram cheesecake
Protein 14,1 g
Kulhydrat 8 g
Fedt 1,6 g
Fiber 3,2 g
Kalorier 110
Proteinopskrifter af Morten Svane,
ved forlaget People’s Press, vejl. pris 249,95 kr.
E-bogen kan købes for 139 kr. her >>
Artiklen indeholder affiliate links.