Gå til hovedindhold

DDV-opskrift: Fyldig vintersuppe med kylling

1 pers. 

2 tsk. olie (f.eks. olivenolie)
125 g kyllingefilet
100 g porre
100 g gulerod
100 g persillerod
50 g grønne bønner
50 g hvidkål
1 tsk. tørret timian
2 pressede fed hvidløg
6-7 dl kogende vand el. grønsagsbouillon
Salt og peber
Frisk persille

Tilbehør
50 g rugbrød (Mest grønsager) el. 175 g kartofler (Mest tilbehør) el. 150 kartofler (Mest protein)



TIP

Supper er gode at varme sig på i vintermånederne og en god måde at få mange grønsager på. For at få den bedste mæthedsfornemmelse bør du benytte de fiberrige grønsager som f.eks. rodfrugter og forskellige typer af kål og spise groft brød til.

Rens grønsagerne. Skær kyllingekødet i tern og grønsagerne i passende stykker. Svits kødet i ca. 3 min., bland grønsagerne med kødet. Tilsæt hvidløg og timian og hæld kogende vand eller grønsagsbouillon over. Lad suppen koge op og lad den småkoge i ca. 20 min. Smag til med salt og peber. Rist rugbrødet og server suppen med et persilledrys på toppen. Lav gerne en dobbelt portion, så har du suppe til to dage eller kom halvdelen af suppen i fryseren (uden persille), på den måde har du nem mad på en travl dag. Suppen kan også serveres som en blendet suppe.



SAMMENSÆT EFTER DIN SMAG:

 

Mest grønt

Mest tilbehør

Mest protein

Fjerkræ

125 g

125 g

200 g

Grønsager

400 g

150 g

175 g

Tilbehør

50 g

175 g

150 g

Kcal/ kJ

496/2076

422/1764

483/2023




FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

 

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen. 
    Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
    Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her

Madopskrift: Diætist Pernille Brøndum


Se artiklen Slank efter din smag - her beskrives slankeprogrammet

Læs mere om