Gå til hovedindhold

Fillocigarer med æbler og nødder (155 kcal)

En god cigar af den sundere slags. Forkæl dig selv – og andre – med disse lækre fillocigarer med æble, tranebær, kanel og nødder – de smager så godt!

En god cigar af den sundere slags. Forkæl dig selv – og andre – med disse lækre fillocigarer med æble, tranebær, kanel og nødder – de smager så godt!

Ingredienser - Fillocigarer med æbler og nødder

Tid: 20 min. + Bagetid: 12-14 min.
Antal: 6 stk.

3 plader fillodej
140 g æble
20 g hasselnøddekerner
15 g smør
30 g soltørrede tranebær eller rosiner
2 spsk sukker
½ tsk stødt kanel
150 g græsk yoghurt, 2%

Prøv også: Bagte æbler med kanel

Fremgangsmåde - Fillocigarer med æbler og nødder

Tænd ovnen på 225 grader.

Del hver plade fillodej i to.

Skær æblet i små terninger, hak hasselnødderne og smelt smørret.

Bland æble, tranebær/rosiner, nødder, sukker og kanel og læg det på fillodejen i en stribe i den ene ende.

Fold siderne ind over fyldet, så enderne er lukkede, og rul dem stramt sammen som cigarer. Læg dem på en bageplade og pensl med smeltet smør.

Bag cigarerne sprøde og gyldne i 12-14 min. og server dem med yoghurt, evt. smagt til med kanel og sødemiddel.

Prøv også: Æblekage med dadel og nøddetopping

Energi pr. cigar: 155 kcal.
Fordelt på: protein 11%, kulhydrat 61%, fedt 28%