Gå til hovedindhold

Forloren hare med pastasalat

Den afkølede pasta indeholder resistent stivelse, der har samme effekt som fibre fra grøntsager. Det vil sige, at tarmbakterierne kan omdanne stivelsen til kortkædede fedtsyrer, som er gode for din vægt og dit blodsukker. Her får du opskriften på forloren hare med pastasalat.
2 portioner

Ingredienser til forloren hare med pastasalat:

200 g hakket kylling
1 tsk. salt
½ tsk. peber
2 æg
150 blomkål
½ dl glutenfri havregryn
1 pakke kalkunbacon
 
Pastasalat
80 g glutenfri pasta, f.eks. penne
½ gul peberfrugt
50 g grønkål, kan erstattes med friskspinat eller palmekål
200 g broccoli
1 fersken eller 1 pære
1 avocado
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie eller rapsolie med citron
Saft og skal fra ½ citron (økologisk)
10 mandler
Lidt saltflager eller almindeligt salt
 
 

Fremgangsmåde

Tænd for ovnen på 175 grader varmluft.
Start med at røre kødet med salt, peber og æg.
Riv blomkålen groft på et rivejern.
Bland blomkål og kyllingekød sammen med glutenfri havregryn, rør godt sammen.
Form farsen til et aflangt brød i et fad belagt med bagepapir.
Fordel skiver af kalkunbacon ovenpå.
Sæt farsbrødet i ovnen, og lad det stege i 35-45 minutter.
Kog pastaen i en gryde med vand og lidt salt, til den er al dente.
Snit peberfrugten i stimler.
Hak grønkålen.
Del broccolien i små buketter.
Skær fersken i både og avocadoen i tern.
Vend pastaen med peberfrugt, grønkål, broccoli, fersken, avocado, olie og revet citronskal og -saft.
Rist mandlerne på en tør pande.
Drys dem på toppen af salaten.
Anret skiver af forloren hare og pastasalat på en tallerken.
 
Tip: Lav eventuel dobbeltportion, så du har til flere dage.