Gå til hovedindhold

Fyldt hvidkål

Mættende vinterret fra Slankeklubben - se opskriften her

 

Slankende opskrift på fyldt hvidkål

(4 pers.)

1 hvidkål, ca. 3½ kg
Salt

Fars
2 skiver lyst brød uden skorpe
1 guldøl
½ kg hakket kalvekød
2 tsk. salt
1 æg
2 fed hvidløg
1 gul peberfrugt
2 tsk. timian
1 tsk. peber

Braisering
2 spsk. olivenolie
Suppeurter, f.eks. 1 løg, ½ selleri, 1 gulerod,
4 kviste timian,
1 laurbærblad
1 guldøl
3 dl bouillon
1 citron
Lidt sukker
Salt og peber
1 spsk. majsstivelse

Gremolata
½ bdt. persille
1 usprøjtet citron
2 fed hvidløg

Tilbehør
Groft brød

Sådan gør du
Skær en tyk skive af hvidkålen fra rodenden og gem den til låg. Udhul kålen, så den kan rumme ca. 1 liter. Drys kålhovedet indvendigt med lidt salt og gem den udgravede kål til råkost. Udblød brødet i øl. Rør kødet med salt og rør ægget i.

Knug brødet fri for øl, gem øllen og rør den i farsen sammen med hakket hvidløg, hakket peberfrugt, timian og peber. Fyld farsen i kålhovedet, læg låget på og vikl bomuldsgarn om kålhovedet.
Steg urterne i en stor gryde i olie, til de har taget lidt farve. Tag dem op og brun kålhovedet på alle sider. Hæld urter, øl, bouillon og lidt salt ved og lad kålhovedet braisere ved jævn varme i ca. 2 timer under låg. Vend det flere gange undervejs.

Tag kålhovedet op og kasser urterne. Kog sovsen lidt ind og smag den til med citronsaft, sukker, salt og peber. Jævn sovsen med majsstivelse udrørt i koldt vand. Bland citronskal, hakket persille og presset hvidløg til gremolata og server den til.

Energi-information pr. portion
Energi 2086 kJ/499 kCal

Protein: 35 g
Kulhydrater: 47 g
Fedt: 16 g
Kostfibre: 10 g
 

Kender du kogebogen, hvor du kan bladre og finde dine egne favoritter? Klik her og lær mere...
 

Læs mere om