Gå til hovedindhold

Græskarsuppe med rejer

Det er ofte, når det skal gå hurtigt med aftensmaden, at vi forfalder til det fede eller det færdige – men denne lækre græskarsuppe med rejer beviser, at du sagtens kan kombinere hurtige hverdagsretter og sundhed

Tid: 30 minutter 

Opskriften rækker til 2 personer

Ingredienser

500 g skrællet hokkaidogræskar eller butternutsquash

2 forårsløg

1 tsk. friskrevet ingefær

8 dl hønsebouillon

Salt og peber

200 g kogte black tigerrejer

½ tsk. knust chili

1 tsk. sesam

150 g groft brød

Sådan laver du græskarsuppe med rejer

Halver græskaret, skrab kernerne ud og skær skrællen af.

Snit løgene og gem lidt af den grønne top.

Kom græskar, forårsløg, ingefær og bouillon i en gryde og bring det hele i kog.

Lad det simre i 20 min., til det er mørt og blend med en stavblender.

Smag til med salt og peber.

Krydr rejerne med chili og kom dem i suppen lige inden servering.

Drys med sesam samt forårsløg og server med brød.

Energi pr. person: 497 kcal

Fordelt på: fedt 30 %, protein 21 %, kulhydrat 49 %