Gå til hovedindhold

Grillet pita med krydret oksekød

Pita med fyld er en populær aftenret, da du kan tilføje lige det fyld du bedst kan lide. Denne opskrift er med magert oksekød og en frisk tomatslat.
(2 pers.) 
Tid: 20 min 
 

Ingredienser til grillet pita med krydret oksekød: 

250 g hakket oksekød 3-7%
1 fed hvidløg
1 knsp. kardemommefrø
¼ tsk. stødt spidskommen
¼ tsk. stødt koriander
1 knsp. knust chili
Salt, peber
2 store grove pitabrød a 75 g
300 g tomat
1 rødløg
½ spsk. olivenolie
½ spsk. hvidvinseddike
Krydderkarse eller lignende
 
 

Fremgangsmåde

Svits hurtigt kødet på en slip let-pande og krydr med knust hvidløg, kardemomme, spidskommen, koriander, chili, salt og peber.
Lun brødene lidt, så de bliver bløde, og fyld kød i dem. Grill dem på begge sider, til brødet er sprødt.
Vend skivede tomater og rødløg i tynde skiver i en marinade af olivenolie og hvidvinseddike og krydr med salt og peber. Drys med krydderkarse eller spæde salater og servér til pitabrødene.
 
Energi pr. pers.: 467 kcal.
Fordelt på: protein 31%, kulhydrat 39%, fedt 30%