Gå til hovedindhold

Grøn frugtsalat (94 kcal)

Et fint mellemmåltid til fastedagene på 5:2 Kuren.

Ingredienser:

1 lille galiamelon
50 g grønne, stenfri vindruer
1 kiwi
½ grønt æble
½ lime
1 dl æble- eller pærecider, light
 

Sådan gør du

Halvér melonen og fjern kernerne. Skrab kødet ud med en spiseske, men pas på ikke at beskadige melonskrællen, da den skal anvendes som serveringsskål. Skær melonkødet i terninger og del vindruerne i halve. Skræl kiwien og skær frugtkødet i terninger. Fjern kernehuset fra æblet og skær frugten i både. Bland frugterne og fordel dem i melonskallerne Pres saften af limefrugten og bland saften med cider. Hæld blandingen over frugterne.