Gå til hovedindhold

Gulerodssuppe med fraiche og græskarkerner

En dejlig cremet gulerodssuppe som denne, er perfekt når kulden udenfor bider i kinderne. Fraichen giver suppen lidt fedme og kernerne på toppen lidt knas. 30 min. længere tager det ikke.
(2 pers.)
Tid: 30 min.

Ingredienser til gulerodssuppe med fraiche og græskarkerner:

1 fed hvidløg
½ tsk. korianderfrø
½ tsk. hel spidskommen
1 spsk. olivenolie
500 g skrællet gulerod
7,5 dl hønsebouillon
Salt, peber
2 tsk. græskarkerner
2 tsk. fraiche 6 %
150 g groft brød
 

Fremgangsmåde 

Sauter finthakket hvidløg, korianderfrø og spidskommen til frøene popper.
Tilsæt gulerødder i skiver og sauter endnu et par minutter.
Kom bouillon ved og lad det simre for svag varme under låg i 20 min., til gulerødderne er godt møre.
Blend suppen og smag til.
Server suppen rygende varm med græskarkerner, fraiche og måske lidt frisk koriander på toppen sammen med groft brød.
 
Energi pr. person: 400 kcal
Fordelt på: fedt 30 %, protein 14 %, kulhydrat 56 %