Gå til hovedindhold

Himmelsk humus (130 kcal)

En mættende ret med få kalorier.

(10 portioner)

250 g kikærter
0,5 dl rapsolie
3 store fed hvidløg
2 spsk. saft fra 1 citron
1 spsk. salt
1 dl vand

Sådan gør du

1. Kikærterne stilles i blød i koldt vand ca. 24 timer. Der skal være rigeligt vand, da de svulmer op til mere end dobbelt størrelse - det betyder også, at skålen skal være stor.

2. Vandet hældes ud, og de skylles i koldt vand.

3. Efter iblødsætning koges ærterne 1 time i nyt vand.

4. Ærterne blendes sammen med de øvrige ingredienser samt vand, indtil konsistensen passer. Humus bør have en konsistens som rørt kagedej.

5. Smages til.

Humus kan anvendes som smørepålæg, frokostret, som supplement til hovedret eller som dip.

Madopskrift: Lisa Bolting, diætist

 

Energi-information pr. portion
Energi 130 kcal / 544 kJ

Fedt 6 g 
Kulhydrater 16 g 
Protein 6 g 
Alkohol 0 g 
Kostfibre 4 g