Gå til hovedindhold

Indisk grøntsagsret (181 kcal)

Indisk ret med få kalorier, ideel til fastedagene under 5:2 Kuren

4 portioner

Det skal du bruge:
1 løg
2 bagekartofler
2 fed hvidløg
1 blomkålshoved
2 tsk. rapsolie
2½ tsk. stødt karry
1 tsk. sennepskorn
1 dl grøntsagsbouillon
1 dl minimælk
2 dl grønne ærter
Salt

Sådan gør du:
Skræl løget og kartoflerne og skær dem i små tern. Pil hvidløgsfeddene og hak dem fint. Rens blomkålshovedet og del det i små buketter. Opvarm olien på en slip let-pande og rist karry og sennepskorn heri. Tilsæt løg og hvidløg og steg dem møre. Tilsæt derpå kartoffeltern, blomkålsbuketter og grøntsagsbouillon.

Lad retten simre i ca. 10 min., til grøntsagerne er næsten møre. Tilsæt mælken og lad det hele koge videre, til grøntsagerne er møre. Vend ærterne i retten og varm den godt igennem. Kom evt. lidt mere mælk i retten og smag til med salt.

Energi pr. portion
181 kcal / 756 kJ
Fedt: 5 g
Kulhydrat: 30 g
Protein: 8 g
Kostfibre: 7 g