Gå til hovedindhold

Julefrokost med et tvist

Julefrokostperioden er i fuld gang, og selv om man godt kan lide den traditionelle julefrokostmad, kan det godt blive lidt for meget i længden. Hvis du er en af dem, der har det sådan, kan du skifte den klassiske menu ud med denne lækre og kalorielette variant.

Julefrokostperioden er i fuld gang, og selv om man godt kan lide den traditionelle julefrokostmad, kan det godt blive lidt for meget i længden. Hvis du er en af dem, der har det sådan, kan du skifte den klassiske menu ud med denne lækre og kalorielette variant.

Julecarpaccio (262 kcal)


Energi pr. person: 262 kcal.
Fordelt på: protein 32%, kulhydrat 46%, fedt 22%
 

Ingredienser

Tid: 20 min.
300 g oksefiletmignon i meget tynde skiver
Salt, peber
½ økoappelsin
2 spsk balsamico
2 spsk olivenolie
2 appelsiner
50 g granatæblekerner
Rucola, syre eller andre spæde salater
200 g groft brød

Fremgangsmåde

Læg kødet på et fad og krydr det med salt og peber.

Pisk saften og den revne skal fra den halve appelsin med balsamico og olivenolie og hæld det over kødet.

Skær skrællen af de to appelsiner tæt til kødet og skær det i skiver.

Læg skiverne mellem kødskiverne, drys med granatæblekerner og salat og server med brød. 325 kcal.

Prøv også: Carpaccio af krondyr og balsamicoglace
 

Andebryst med varm sellerisalat (325 kcal)


Energi pr. person: 325 kcal.
Fordelt på: protein 38%, kulhydrat 32%, fedt 30%
 

Ingredienser

Tid: 30 min.
2 andebryster, ca. 300 g
Salt, peber
400 g skrællet knoldselleri
300 g æble i smalle både
1 spsk smør
100 g snittet grønkål
25 g valnøddekerner

Prøv også: Andebryst med rodfrugter

Fremgangsmåde

Rids andeskindet og steg andebrystet på skindsiden i 8-10 min. Hæld fedtet fra, krydr med salt og peber og steg det i yderligere 8-10 min. på kødsiden.

Lad kødet hvile.

Skær sellerien i små terninger og steg dem i lidt smør ved middel varme i 8 min. Kom æble ved og steg i yderligere 5 min.

Tilsæt grønkål og hakkede nødder og steg i 2-3 min. Smag til med salt og peber og server grøntsagerne til andebryst i tynde skiver.

Prøv også: Andebryst med rosenkål og æbler
 

Stegte sild med rødløg, rosa peber og tranebær (266 kcal)


Energi pr. person: 266 kcal.
Fordelt på: protein 19%, kulhydrat 56%, fedt 25%
 

Ingredienser

Tid: 20 min. + trækketid: 1 time
200 g ferske sildefileter, ca. 4 stk
Salt, peber
1 rødløg
25 g soltørrede tranebær
1 tsk rosa peberkorn
¼ l eddike
1 dl vand
75 g sukker
200 g fuldkornsrugbrød

Prøv også: Rødbedesyltede sild med små rødløg

Fremgangsmåde

Krydr sildefileterne med salt og peber og steg dem i 3-4 min. på skindsiden på en varm slip let-pande uden fedtstof.

Læg sildefileterne på et fad og fordel rødløg i tynde skiver, tranebær og peberkorn henover.

Bring eddike, vand og sukker i kog, og kog, til sukkeret er opløst. Hæld lagen over sildene og lad dem trække i ca. 1 time.

Server med brød. Retten kan sagtens laves dagen i forvejen.

Prøv også: Sild i karry
 

Artiklen indeholder affiliatelinks