Gå til hovedindhold

Kanelsnegle

Elsker du kanelsnegle? Så vil du helt sikkert også elske denne mere kaloriefattige version af den klassiske kanelsnegl.

Elsker du kanelsnegle? Så vil du helt sikkert også elske denne mere kaloriefattige version af den klassiske kanelsnegl.

(Ca. 20 stk. kanelsnegle)

Ingredienser - Kanelsnegle

1 dl vand
25 g gær
2 dl minimælk
2 spsk. sukker
375 g hvedemel
1 æg til pensling

Fyld - Kanelsnegle

5 spsk. brun farin
3 tsk. kanel

Glasur - Kanelsnegle

2 dl flormelis
Vand

Opskriften fortsætter nedenfor...

Fremgangsmåde - Kanelsnegle

Tænd ovnen på 200°. Varm vandet op, til det er lunt, og opløs gæren heri. Tilsæt mælk, sukker og det meste af melet.

Ælt dejen godt igennem og tilsæt evt. mere mel. Dejen skal være blød og smidig.

Lad dejen hæve i ca. 1 time. Del dejen i to stykker og rul hvert stykke ud til en firkant på ca. 20 x 25 cm.

Rør farin og kanel sammen og fordel fyldet på dejen.

Rul dejen sammen til pølser, og skær hver pølse i skiver på ca. 2 cm.

Læg sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 20 min.

Pensl med sammenpisket æg og bag sneglene i ca. 15 min.

Bland flormelis med en anelse vand og smør glasuren på de lune snegle.

SE OGSÅ: Tab dig med honning og kanel

Pr. snegl
Energi 122 kcal/508 kJ
Fedt 1 g
Kulhydrat 27 g
Protein 3 g
Kostfibre 1 g

Læs mere om