Gå til hovedindhold

Kartoffel-ærtesalat (322 kcal)

Skøn kartoffel-ærtesalat, der kan nydes alene eller som tilbehør til sommerens kød på grill.

Skøn kartoffel-ærtesalat, der kan nydes alene eller som tilbhør til sommerens kød på grill.

Ingredienser - Kartoffel-ærtesalat

(2 personer)
Salat:
200 g kogte kartofler (gerne små og med skræl på)
200 g sukkerærter
50 g brune champignoner
50 g rød peber
5 g rød chili (kan udelades)

Dressing:
2 tsk. thaikrydderi
Saft af 1 citron
10 g olivenolie (ca. 1 spsk.)
1 knsp. wasabi-pulver (eller revet peberrod)
1 knsp. limepulver (eller revet økologisk limeskal)

Prøv også: Laks og grønkålssalat

Fremgangsmåde - Kartoffel-ærtesalat

Salat:
Halvér kartoflerne og bland dem med sukkerærterne, der er skyllet og skåret på langs. Hvis du har valgt økologiske kartofler, behøver du ikke at skrælle dem.

Rens champignonerne. Skær dem i kvarter og skær peberfrugten i strimler.

Bland alle ingredienserne til en salat. Hak evt. lidt chili uden kerner og bland det i salaten.

Dressing:
Bland alle ingredienserne. Vend dressingen med salaten, og servér med det samme.

Prøv også: Spinatsalat med søde kartofler og kyllingbryst