Gå til hovedindhold

Knækbrød med kerner og frø

Hjemmelavede knækbrød er perfekte som snacks, morgenmad eller i madpakken. Disse er fyldt med lækre kerner og er uden hvedemel.
12 stk.

Ingredienser til knækbrød med kerner og frø:

3 dl majsmel
½ dl solsikkekerner
½ dl sesamfrø
½ dl hørfrø
1 tsk. salt
2 spsk. olie
 

Fremgangsmåde 

Bland alle tørre ingredienser.
Tilsæt 2½ dl vand og olie og rør dejen godt sammen til en jævn dej.
Læg dejen på et stort stykke bagepapir på en bageplade og læg et andet stykke ovenpå.
Tryk eller glat dejen flad og jævn og rimelig tynd.
Træk det øverste bagepapir af og bag knækbrødet gyldent og sprødt i ca. 15 min. ved 200°.  
Tag pladen ud og skær straks knækbrødet i 12 lige store stykker.
Afkøl på en rist. 
Opbevar de helt afkølede knækbrød i en kagedåse og spis dem med magert pålæg til salaten eller som mellemmåltid med gnavegrønt.
 
Energi pr. stk: 123 kcal.
Fordelt på: kulhydrat 49%, fedt 42%, protein 9%